Arkiver

NyhederPlatform

AutoOffers nye platform vil sikre transparens i bilbranchen

Efter en kapitalindsprøjtning på et millionbeløb står AutoOffer nu klar med deres nye platform, der skaber transparens i bilbranchen. AutoOffer har på forhånd forhandlet prisen for at gøre det nemmere at bestille en ny bil til den bedste pris.

Den unge iværksættervirksomhed AutoOffer har netop lanceret deres nye platform, hvor forbrugerne kan se, hvor stor en rabat de kan få på deres nye bil. AutoOffer startede tilbage i 2013 og fungerede som en ‘reverse auction’ – altså en omvendt auktion, der sendte kundens ønske om en ny bil i udbud hos forhandlere.

Vi kræver transparens ved bilkøb
Et bilkøb kan være en stor beslutning, og prisen på den nye bil har en stor indflydelse på valget. Udbuddet af bilsælgere er kun blevet større, og derfor kræver vi også større transparens, så vi køber bil til den bedste pris.

“Vi har oplevet, at vores kunder vil have priserne på flere forskellige biler, før de kan vælge,” siger Søren Malmskov, stifter hos AutoOffer.

AutoOffer har derfor fokuseret på at synliggøre salgsprisen, inklusiv rabatten på deres nye platform. De har gjort det lige så nemt at bestille en ny bil online, som det er at bestille en pizza over Just Eat. “Med vores nye platform er det som at slå op i en tilbudsavis kun for nye biler, hvor alt er på tilbud,” forklarer han.

Konkurrere med kampagnepriser
For at give forbrugerne den ultimative hjælp har AutoOffer lavet et tilbud, som kan konkurrere med de kampagner, som bilmærkerne selv laver.

”Bilkøberne i Danmark har nu overblik over alle bilmodeller, og derfor kan man med det samme se, hvor langt pengene egentlig rækker,” forklarer Søren Malmskov.

AutoOffer har som en af deres nye services også givet bilkøberne muligheden for at få deres bil leveret direkte til døren. Alle biler hos AutoOffer er forhandlet ned i pris, og de har skabt større transparens for bilkøberne i Danmark.

Forbrugerne skal hjælpe hinanden
AutoOffer har lavet videotest med helt almindelige mennesker, der tester helt almindelige biler. Forbrugerne hjælper hinanden, og netop dette element, mener grundlægger, Søren Malmskov, er vigtigst.

”Vælger du en restaurant ud fra, hvad en ekspert mener om den, eller ud fra hvad andre brugere, der har besøgt stedet, mener? Forbrugerne guider hinanden, ligesom Trustpilot er et bevis på. Forbrugernes skal derfor også hjælpe og guide hinanden i deres bilkøb.”

I fremtiden ønsker AutoOffer at hjælpe bilkøberne i hele processen, så de er klædt på til at købe den bil, som matcher deres behov bedst.

Skriv et svar