Uge 47 er Global Entrepreneurship week. En uge spækket med lækre events, foredrag og webinarer.
Her er et udpluk af forskellige aktiviteter, der bestemt er et kig værd.
Mandag til torsdag kan du starte dagen med diverse webinarer, der kan være en hyggelig måde at starte dagen på, kaffe i hånden og fødderne oppe. Derefter er der et stort udbud af aktiviteter at vælge imellem. Herunder finder du nogle af de events, som du ikke må gå glip af.
- Creative Business Cup 2015 – en international konkurrence for iværksættere, krydret med foredrag og forretningspitches fra flere forskellige startups.
- Womens Entrepreneurship Day – et seminar dedikeret til kvindelige iværksættere med fokus på dialog og udvikling.
- Danish Entrepreneurship Award – Danmarks største læringsrum for innovative og kreative unge.
- Ledig og Selvstændig – kan man det? ved Dana A-kasse
- Iværksætter Workshop om hjemmeside-analyse
- Pitch Bootcamp – hvor du kan optimere dit pitch
- FRA HOVED TIL HÅND – du kan lære at lave en prototype på Fablabs
- Er du kvinde, bør du tilmelde dig Ladies Eat arrangementerne i Århus, Aalborg eller København.
- Netværk og Vin byder på en kombination af vinsmagning og foredrag samt mulighed for at netværke på Sydsjælland,
- du kan møde Martin D. Andersen fra Pricerunner
- høre Martin Thorborg tale til Talent eller Held
- eller få bedre overblik over socialt iværksætteri til Spotlight på Socialt Iværksætteri.
- Business Cafe om Innobooster giver vejledning til finansiering
- Væksthus Syddanmark inviterer til Export Konference – Fokus på Tyskland.
- Er man studerende i Århus, kan man slå vejen ind forbi Studentervæksthuset til Åbent Hus.
Fredagen runder ugen af med henholdsvis DTU Skylab Pitchbar og Startup Guide Copenhagen Book Release feat. Startup Safari Closing Party i København.