I dag kan man opnå dispensation fra fremdriftsreformen, hvis man er elitesportsudøver. Regeringens udspil til den nye fremdriftsreform ligger op til, at universiteterne kan give andre studerende dispensation, såfremt de er iværksættere. Er det, at være iværksætter en elitesport eller ej?
Universiteterne får fremover mulighed for at fravige deres internt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag i et studieår og et eventuelt fastsat studieaktivitetskrav, såfremt den studerende er iværksætter. Sådan står det skrevet i regeringens nye udspil til fremdriftsreformen – Frihed og ansvar for studiefremdrift, som de udsendte d. 16 November 2015.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det siden fremdriftsreformens indførsel er blevet debatteret vidt og bredt blandt studerende, hvordan livet som fuldtidsiværksætter og fuldtidsstuderende kan gå hånd i hånd.
Favorable vilkår for iværksættere i Danmark
Skal iværksættere have samme vilkår som elitesportsudøvere? Sådan spurgte vi 24-årige Oliver Hvidt, som er medstifter af to tech-startups, Norlase og Leapkit, mens han studerede på Copenhagen Business School. Han forklarer, at det er en grundlæggende misforståelse af entreprenørskab. En iværksætter bør altid tage udgangspunkt i de ressourcer, som er til rådighed.
Mange andre iværksættere starter op, ved siden af et fuldtidsjob eller går uden indkomst.
“Sådan er vilkårene, og de er faktisk ret favorable i Danmark i forhold til andre lande med flere succesfulde iværksættere,” siger Oliver Hvidt.
Læs også: De unge iværksættere: Sådan starter du virksomhed under studiet
For at skære det ud i pap, forklarer Oliver Hvidt, at hvis du skal løbe maraton til OL, kræver det en vis mængde tid. Sådan fungerer iværksætteri ikke. Der øger man gradvist sit engagement og motivation, efterhånden som forretningsmodellen afdækkes.
Murene mellem universiteterne skal brydes
I regeringens udspil argumenterer de for, at de studerende skal dokumentere, at de har en selvstændig virksomhed med indtægtsgivende aktiviteter eller en en del af et iværksættermiljø som for eksempel universiteternes inkubator- og iværksættermiljøer og regionale vækstmiljøer.
Hvis man ikke, som regeringen ligger op til, skal give de studerende mere tid, hvordan støtter de så bedst universitetsstuderende iværksættere?
De studerende mangler ikke en indirekte støtte fra statens side, derimod ligger hovedproblemet ved universiterne selv og samarbejdet mellem dem, forklarer Oliver Hvidt.
“Vigtigst af alt skal man sørge for, at murene mellem universiteterne bliver brudt ned. Det giver ingen mening at undervise studerende i markedsføring og forretningsudvikling i fem år, hvor man ignorerer det underliggende produkt,” fortæller han. Sådan fungerer virkeligheden ikke og slet ikke inden for iværksætteri.”
Teknik og forretning skal tale sammen
Hans først bud på bedre integration mellem universiteterne ville være at bygge en letbane mellem Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og sørge for at ingen får en kandidatgrad uden at tage kurser begge steder. Oliver Hvidt tror på, at de gode menings- og ideudvekslinger opstår, når perspektiver mødes. Dette skal fostres ved tættere samarbejde mellem universiteterne, og bygge vilkår for flere og bedre startups.
“Universitetsuddannelser er i høj grad bygget op om at forstå andres antagelser, mens iværksætteri handler om at udfordre dem,” forklarer han.
Denne modstrid er noget, som Oliver Hvidt har mødt under sit studie. Tankegangen, man skal bruge som studerende, er forskellig fra den, man bruger som iværksætter.
