Over 100 mentorer og omkring 50 startups blev den 25. februar sat stævne på CBS i Dalgas Have på Frederiksberg på foranledning af Venture Cup.
Man tager 100+ mentorer fra dansk og internationalt erhvervsliv og giver dem tre timer til at finde ud af hvem der matcher med hvem. -Det lyder lidt som en opskrift på kaos, men ikke desto mindre var det set-uppet da Venture Cup holdt mentor match-making event.
Mentorerne kommer alle fra Venture Cups mentorordning, som består af 245 mentorer primært fra Danmark, men også med repræsentanter fra resten af verden. Startupsene kommer primært fra Venture Cups egne accelatorer og konkurrencer, men det har også været muligt for udenforstående startups at søge om at komme med i Venture Cups mentor-event.
Frivillighed for erhvervslivet
For at skabe orden i kaosset var startupsene delt ind i to hold af cirka 25 startups, som hvert fik mulighed for at give et 2 minutters pitch foran cirka 50 mentorer.
Efter pitchene bevægede startups og mentorer sig ud i plenum, hvor mentorerne kunne opsøge de startups, de havde lyst til at tale yderligere med.
“Energien her er helt magisk,” siger Human Shojaee, der er CEO i Venture Cup.
“Man kan mærke, at folk er virkelig passionerede omkring deres ideer. -Og jeg er ret overvældet over, at så mange mentorer har lyst til at lægge tid og energi i at hjælpe de her unge mennesker. Og så er det jo bare fedt at resten af verden også begynder at få øjnene op for programmet.”
Udover startups og mentorer havde eventet også tiltrukket opmærksomhed fra blandt andre University of Luxembourg, der havde sendt en delegation fra Centre for Systems Biomedicine til Danmark for at hente inspiration til et lignende event i Danmark.