Arkiver

BusinessNyhederVenturekapital

SevenVentures vil investere og mediedække danske startups

SevenVentures Medier Selfie Trendsonline

SevenVentures specialiserer sig i både at investere kapital i startups og skaffe medieopmærksomhed som en pakkeløsning. Nu er den tyske venturekapital-virksomhed på udkig efter danske dansepartnere.

Den tyske investor, SevenVentures, beskæftiger sig med venturekapital, men måden, de investerer i startups på, er atypisk og anderledes.

Virksomheden er nemlig verdens første og ledende venturekapital-virksomhed, som accelerer vækst for B2C-virksomheder med investeringer i form af en speciel pakkeløsning, der består af kapitalinvestering kombinereret med dækning af medietransmission for startups.

Den tyske virksomhed opererer i forskellige lande, herunder Tyskland, Polen, Storbritannien og Tyrkiet. Nu er virksomheden interesseret i den danske startup-scene og leder derfor efter danske startups, de kan både kapital- og medieinvestere i.

Mediedækning en integreret del af modellen

Som nævnt kører SevenVentures efter et atypisk investor setup, hvor de tilbyder virksomheden både kapitalinvestering og medieinvestering ved at dække medietransmission for startups som en pakkeløsning.

Virksomhedens fleksible investeringsmodel består helt konkret af:
– Finansielle investeringer
– Mediedækning i samarbejde med ProSiebenSat.1 Media SE i form af kæmpe medie-kampagner som eksempelvis TV-spots.
– Operationel støtte i forbindelse med indtrængen på markeder

SevenVentures investerer i startups henover en tidslinje på to til tre år. Inden for den tidsramme fortæller investoren, at de kan bidrage med at få startuppets værdi af indtægterne og startuppet selv til at stige betydeligt.

Eftersom investoren forpligtiger sig i startups henover en årrække på to til tre år, investerer den i flere virksomhedsstadier, som et startup møder på sin vej.

I introduktionsfasen står investoren for seed-investering i takt med kapitalinvestringen. Når startuppet er nået videre til vækststadiet, investerer SevenVentures både i kapital og mediedækning for startuppet. Under fusioner består investeringen også af en kombination af kapital- og medieinvestering.

Skriv et svar