Når vi dør, er der ofte en masse løse ender at få styr på for de efterladte. Men mange glemmer de digitale tov-ender, som kan være svære at få has på som pårørende. Så hvad gør vi med vores digitale fodspor, har vi lyst til et efterliv i cyberspace?
Landsforeningen Liv&Død har, for første gang i Danmark, udarbejdet en repræsentativ undersøgelse om vores digitale arv. Undersøgelsen viser, at 48% af det danske folk ikke ønsker at være online i efterlivet, men den viser også, at det kun er hver fjerde dansker, der rent faktisk har taget sine forholdsregler.
Eksempler på vores digitale arv, ifølge Liv&Død, kan være forskellige online profiler på sociale medier, som pårørende ikke har password til og derfor ikke kan lukke, men det er også ting som email, e-boks, forskellige cloudløsninger og den slags. Hvis de efterladte ikke har passwords til de her ting, kan det være en udfordring at få lukket.
Det er en problemstilling, som nu har fanget politikernes opmærksomhed. Derfor har Liv&Død i samarbejde med Christiansborg planlagt en konference, der skal belyse emnet Den Digitale Arv.
Karin Gaardsted, IT-ordfører for Socialdemokratiet er vært for arrangementet, som foregår på fredag den 8 april.
“Når vi dør, efterlader vi os en række elektroniske spor. Det skal vi forholde os til som privatpersoner, og vi skal tage fornuftige forholdsregler, mens vi lever. Men det er også vigtigt, at vi som politikere kigger på udfordringerne og vurderer, om der skal gøres en særlig indsats for at hjælpe borgerne til at håndtere problemstillingen”, forklarer hun.
Karin Gaardsted er ikke den eneste politiker, der deltager i konferencen. Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, er en af oplægsholderne.
“Vi gennemgår i disse år en enorm kulturel udvikling. Hvor vi tidligere udelukkende skulle tage stilling til fysiske dokumenter, findes de i dag også i elektroniske udgaver. Det udfordrer vores vaner og levevis. For hvad stiller vi op med vores digitale spor, når vi ikke er her længere? Det har mange ikke taget stilling til. Derfor er der simpelthen brug for et særligt fokus på konsekvenserne af digitaliseringen”, siger hun.
Hvad kan man gøre?
Landsforeningen Liv&Død oplever generelt en usikkerhed omkring, hvordan man skal forholde sig til de digitale data i forbindelse med et dødsfald. Hvor man før i tiden havde personlige papirer i skrivebordet eller en bankboks, familiefotos i et album eller i en kasse på loftet, så har de fleste nu tingene liggende i forskellige cloudløsninger, beskyttet af passwords. Og vi ved jo alle, at man aldrig må skrive sine passwords ned på papir.
Men et dødsfald er desværre ikke altid planlagt i forvejen og man kan derfor ende i en situation, hvor man netop er på bar bund. Derfor opfordrer Liv&Død til, at man forsøger at tage stilling til det digitale efterliv i god tid. Ifølge deres undersøgelse, mener en betragtelig del af danskerne også, at mere oplysning vil hjælpe dem til at få gjort noget ved det. Oftest er problemet nemlig, at folk simpelthen ikke har tænkt over det.
Derfor har Liv&Død også udarbejdet nogle guider til, hvad man skal stille op med det digitale alter ego, de fleste af os får opbygget. De giver både råd til den forudseende, der gerne vil have styr på tingene, men også til den efterladte, der pludselig står og skal afrunde et liv, men uden de vigtige adgangskoder.
