Brugerne af sportsappen Trusted Sport valgte Sayskys COP RUN som Danmarks Bedste Løb i 2015. Prisen fik de overbragt i går, inden startskuddet gik for COP RUN 2016.
Trusted Sport er en sports-app, der giver brugerne mulighed for at finde anmeldelser af løbeevents, og man kan rate og dele sine løbeoplevelse med andre løbe-entusiaster.
Så snart man har krydset målstregen, kan man rate løbet – både overordnet og på en række uddybende parametre samt skrive en kort kommentar. Ratingen deles herefter med de andre brugere, på sociale netværk og med arrangørerne bag eventet.
De features har brugerne altså brugt til at rate det danske startup Saysky‘s COP RUN til det bedste løb i Danmark i 2015. COP RUN 2016 løb af stablen i Østre Anlæg i går, hvor Trusted Sport var til stede og overrakte den fysiske pris til løbsledelsen inden startskuddet lød.
”Det er et skulder klap, som man går og smiler af på kontoret… Over at der er så meget vind omkring Saysky, jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige,” fortæller en glad Lars C. Pedersen, manden bag Saysky og COP RUN
Folkene bag Trusted Sport ønsker, i deres pressemeddelelse, Saysky COP RUN et stort tillykke med titlen som Danmarks Bedste Løb 2015 og sender samtidigt en opfordring alle danske løbere om at deltage i Jagten på Danmarks Bedste Løb 2016.
Læs mere om Trusted Sport: Tidligere professionel badmintonspiller udvikler ny smart løbe-app