Arkiver

EventsNyhederUngt Tech

Tinderbox skal lokke tech-talenter til Odense

Forestil dig at kunne kombinere gratis festivals-deltagelse med målrettet jobsøgning. Kombinationen lyder måske en smule alternativ, men er ikke desto mindre ideen bag nyt odenseansk jobevent.

I en verden, der i stigende grad drives frem af technologisk innovation, er der hård kamp om de mest talentfulde studerende. I særdeleshed har virksomheder uden for København det svært, når det kommer til at tiltrække den ønskede talentmasse. Derfor har Odense Kommune i samarbejde med Technology Danmark søsat event-projektet Tech-talent til Tinderbox.

Projektet søger at kombinere en VIP-oplevelse på Odenses Tinderbox-festival med networking mellem talentfulde studerende og Odenses IT- og tech-virksomheder. Her vil de inviterede blive præsenteret for karrieremulighederne i Odense og forhåbentlig få tilbudt et job hos en af virksomhederne.

“Kombination fortæller noget om det hele menneske. Det skal appellere til den professionelle dedikation og ambition ligesom det også skal gøre byen attraktiv for unge. Derfor er det vigtigt for os at vise, at Odense er en by med stærkt kulturliv” siger Mette Beck-Nielsen, der er direktør i Technology Denmark.

Eventen er en anderledes tilgang til rekruttering, der forhåbentlig vil gøre nyuddannede talenter opmærksomme på karrieremulighederne i Odense. Odense har mange voksende IT- og robot-virksomheder, og derfor er målet at rekruttere relevant arbejdskraft fra København. Men hvorfor lige fra København?

”Det er første gang vi kaster os ud i en rekrutteringsmodel som denne og derfor er det vigtigt for os at være fokuserede. Der er uden tvivl talenter i hele Danmark, men ITU og DTU er i særdeleshed interessante universiteter, når det kommer til at udklække software og hardware talenter” siger Mette Beck-Nielsen.

De inviterede vil på eventet få:

  • Gratis VIP billet til Tinderbox festival i Odense torsdag d. 23 juni.
  • Kontakt til og netværk med Odenses førende IT- og tech-virksomheder
  • Transport til/fra festivallen (studerende fra København)
  • Gratis frokost
  • VIP rundvisning på Tinderbox pladsen
  • Mulighed for et IT- eller tech-job hos en af de deltagende virksomheder

Tilmelding sker gennem en formel, der kan findes på Technology Danmarks hjemmeside.

Sidste frist for tilmelding er mandag d. 13. juni.

Skriv et svar