Arkiver

De små aktuelleGuideIværksætterlivPlatformUngt Tech

Startup vil hjælpe iværksættere med deres evige hovedpine: Selvangivelsen

Hufsy, selvangivelse,skat

For mange er sommerferien lige om hjørnet. Men inden da skal der laves selvangivelse og indberettes årsrapport. Det vil et dansk startup nu hjælpe med at gøre nemmere med gratis rådgivning.

Kølig vin. Solskin i græsset. Koncerter, fodbold og grillaftener. Der er rigeligt med adspredelse, når sommeren nærmer sig, og ferien kommer tættere på. Men inden man som iværksætter rigtig kan nyde de varme måneder, skal der styr på selvangivelse og årsrapport, som skal afleveres til Skat i starten af juli.

En undersøgelse fra Dansk Iværksætterforening sidste år viser, at 41,6 procent ser Skat og moms som den største udfordring i hverdagen.

Det er en evig hovedpine for rigtig mange startups, og forvirringen over de mange tal, formularer og regler kan være en kamp at komme gennem. Derfor har IT-virksomheden Hufsy lavet en digital løsning, der skal gøre det lettere for virksomhederne at holde styr på økonomien og en gratis event kaldet SkatteHJÆLP op til denne omgang indberetning.

“I fire år i træk har over 40 procent af iværksætterne i Danmark sagt, at rapportering af skat og moms er et stort problem. Vi taler om intelligente mennesker, som kan starte og lede egen virksomhed og som skaber arbejdspladser i Danmark. Det kan simpelthen ikke passe, at det er dem, den er gal med,” siger CTO i Hufsy, Maria Flyvbjerg Bo, i en pressemeddelelse.

Gratis rådgivning den 29. og 30. juni

Hufsy er gået sammen med et hold af revisorer og bogholdere, som stiller deres erfaring gratis til rådighed den 29. og 30. juni. Du kan finde eventet her, og tilmelde dig Hufsys SkatteHJÆLP her, hvor revisorerne sidder klar bag tasterne med gode råd og svar på dine spørgsmål.

“Vi vil gerne sætte fokus på de udfordringer små virksomheder har med at rapportere til SKAT. Vi har talt med mange virksomheder, der hvert år gruer for den 1. juli, fordi de ikke har styr på papirerne. Det er virksomheder, som er hamrende dygtige til at drive deres forretning, og flere har lange uddannelser bag sig, så det er altså ikke manglende evner, der er problemet,” fortæller Maria Flyvbjerg Bo.

Læs også: Ingen grund til panik: Trin for trin-guide til din selvangivelse

 

´

1 kommentar

  • I really like to given this best article that the very nice forever so visit here and play the amazing free online card game very famous in the worldwide i am very glad to join this amazing fun so thanks for the share this great thought.

Skriv et svar