Arkiver

De små aktuelleNyheder

Dansk sprog-startup blandt de hurtigst voksende i verden

LSP

Danske Easytranslate.dk er den fjerde hurtigst voksende language service provider eller LSP i verden.

EasyTranslate startede ud som et online bureau for oversættelse. Her så stifterne nemlig et hul i markedet. Det var i 2010, og siden er Easytranslate vokset til det mest ambitiøse oversættelsesbureau i Nordeuropa med både oversættelse, tolkning, korrekturlæsning, transskribering og copywriting.

I august i år kunne de så annoncere, at de er blevet udnævnt til at være den fjerde hurtigst voksende language service provider, forkortet LSP, i verden og en af verdens førende vækstvirksomheder på et globalt marked værdisat til 40,27 milliarder dollars.

Et marked, der vil fortsætte med at stige

Det er virksomheden Common Sense Advisory, CSA Research, der har offentliggjort rapporten ”The Fastest Growing LSPs 2016”. CSA skriver desuden i rapporten, at efterspørgslen på oversættelses- og sprogservices vil fortsætte med at stige.

Området ser en årlig vækst på 5,52 procent. EasyTranslate så en årlig vækst på 56,96 procent fra 2014-2015, hvor CSA undersøgte væksten i indtægt til rapporten. CSA forudser, at markedet vil vokse til 45 milliarder dollars i 2020.

Fastest Growing-High1

 

EasyTranslate er stiftet i Danmark af Peter Ladegaard og Frederik Pedersen, men har kontorer i København, Oslo, Stockholm, London, Hamborg, Paris, Amsterdam, Zürich, Wien, Bruxelles og Luxemborg. Virksomheden samarbejder med over 4350 lingvister på verdensplan og kan håndtere alle sprogkombinationer.

Skriv et svar