Arkiver

BusinessNyheder

Tårnhøje bankgebyrer gør handel med udlandet tæt på umuligt for små virksomheder

Bankgebyrer

Danske virksomheder betaler langt større bankgebyrer for at handle med udlandet end vores europæiske naboer, da Danmark ikke er underlagt EU-forordningen. Det kan bremse udviklingen.

Det koster mellem 15 og 30 kroner for en dansk virksomhed, hver gang den laver en udenlandshandel i euro og mellem 40 og 50 kroner ved en handel i danske kroner. Men andre EU-lande slipper med et gebyr på kun to til tre kroner, skriver Finans.

Det er en rapport fra Betalingsrådet, der viser de nedslående, høje bankgebyrer for danske virksomheder. Gebyrer som gør det svært for små virksomheder at konkurrere med nabolandende ved udlandshandler.

Grunden til de høje gebyrer ligger i, at Danmark ikke har tilsluttet den danske valuta til EU-forordningen, der fastslår at bankerne ikke må opkræve gebyrer, som varierer alt efter, om der er tale om en udenlandsk eller en indenlandsk overførsel, skriver Finans.

DI: Gebyrer er en hæmsko for vækst

Det møder kritik fra Kent Damsgaard, vicedirektør i industriens brancheorganisation, DI. Til Finans siger han, at de små, danske virksomheder ikke har tilstrækkelige ressourcer til at forhandle sig til gode bankaftaler, og de høje gebyrer bliver dermed en hæmsko for vækst.

Det kan være en rigtig god forretning for bankerne, siger Kent Damsgaard, som opfordrer bankerne til at redegøre for, om bankernes gebyrer på udenlandshandler står mål med omkostningerne for at lave overførslerne.

Det afviser Finansrådet, som ikke mener, bankerne udnytter frirummet i Danmark til at tjene penge på små virksomheder.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen afviser i et skriftligt svar til Finans, at der bør indføres prisregulering, eller at kronen skal tilsluttes EU-forordningen.

Skriv et svar