Arkiver

NyhederSponsoreret indhold

Fodboldtosset startup digitaliserer træningen og rejser fondsstøtte

Før de kunne lancere deres produkt søgte Munin Sports finansiering hos Markedsmodningsfonden. Her fik de hjælp til færdigudviklingen af deres træningsudstyr, der kombinerer den klassiske fodboldtræning med den digitale verden.

Verden over sidder fodboldfans klistret til skærmen, når de bedste spillere udfolder sig ved mesterskaber, og rundt omkring i gadebilledet kan man se både børn og voksne promovere deres yndlingshold i t-shirts, kasketter eller andet merchandise. Men måske har sporten ikke været så god til at følge med den digitale udvikling? Det mener Munin Sports i hvert fald.

En kæmpeketsjer til fodbold

Munin Sports laver træningsudstyr til fodboldverden. Men ikke det klassiske udstyr, såsom støvler, bolde, kegler til banen eller den slags. Deres produkt kaldes en “Rebounder”. Det er dybest set en stor ramme, spændt op med net som en ketsjer, som kan vinkles i hvilken retning, man nu synes. Foldspilleren kan så træne sine spark ved hjælp af rammen uden at være afhængig af et hold.

Rebounderen kan benyttes af enkeltpersoner eller flere sammen og henvender sig til stort set alle. Som kunder har Munin Sports både familier, der gerne vil have en til haven, men også nogle af de største klubber rundt om i verden, fortæller Joachim Christgau, medstifter i Munin Sports.

0f736e4
Joachim Christgrau

“Den klassiske fodboldtræning er bygget op om sporten som en holdsport, men efter længere kontakt til forskellige klubber og forbund, kunne vi se et hul i markedet. Derfor udviklede vi Rebounderen, som understøtter den individuelle træning af spillerne,” forklarer han.

Kun en spæd prototype

Da Munin Sports kom i kontakt med Markedsmodningsfonden, havde de kun en spæd prototype, fortæller Joachim Christgau. De havde dog allerede været i tæt kontakt med en masse potentielle brugere af udstyret og derved dannet sig et overblik over, hvad brugerne syntes, at markedet manglede.

Med finansiering fra Markedsmodningsfonden kunne de tilpasse deres prototype til markedet og realisere planen om at digitalisere udstyret.

Læs også: Markedsmodningsfonden har snart deadline for ansøgninger. Du kan stadig nå det

“Man kan sige, at vi med Rebounderen er trådt ind i digitaliseringen, som ikke rigtig havde ramt fodboldverden,” forklarer Joachim Christgau og fortsætter, ” Vi havde den foreløbige prototype, men samarbejdet med Markedsmodningsfonden gjorde det muligt at færdigudvikle og lancere vores produkt.”

Appen måler præstationerne

Rebounderen er digitaliseret på den måde, at man via en app på enten sin telefon eller tablet kan måle sine præstationer og resultater på tid. Man kan også køre diverse træningsøvelser- og sekvenser til at forbedre ens teknik eller udfordre sine venner og medspillere. Alle øvelser og sekvenser er baseret på en analytisk tilgang til de klassiske træningsøvelser, som man kender dem fra fodboldbanen.

Læs også: Tonsser tonser derudaf

På grund af produktets innovative art, er lanceringen gået ret smertefrit, fortæller Joachim Christgau.

“Der har ikke været noget udstyr som vores før, så det har givet os en unik position på markedet. Man kan næsten sige, at nyhedsværdien har været PR i sig selv,” lyder det fra innovatøren.

Er allerede i gang på det amerikanske marked

Når nu produktet er færdigudviklet og lanceret, kunne det virke naturligt at kigge på andre sportsgrene, ville nogle nok mene. Og hos Munin Sports vil de da heller ikke afvise, at der på sigt kan komme en afart af Rebounderen til andre boldsportsgrene. Men det kræver en ekstern partner, før det vil være muligt, mener Joachim Christgau.

”Vi har da fået henvendelser fra andre sportsgrene, men på nuværende tidspunkt har vi simpelthen ikke ressourcerne til at udvikle nye produkter, og så ligger vores kompetencer klart inden for fodbolden. Men med den rette investor kunne det da godt være en mulighed,” fortæller han.

Han henviser samtidig til det amerikanske marked, der i mange år har haft et meget større fokus på den digitale indflydelse på sporten. Derfor er Munin Sports også så småt ved at sætte op i USA.

Det globale eventyr stopper dog ikke der. Virksomheden er på nuværende tidspunkt i kontakt med en australsk distributør og et startupmiljø i Kina. Kina har nemlig meldt ud, at de ønsker at være førende inden for fodboldsporten inden for de næste 40 år. Det kræver et ekstra fokus på moderne og innovative træningsmetoder, som Munin Sports hjælper innovationsmiljøet med, fortæller Joachim Christgau.

Står du ligesom Munin Sports gjorde med en prototype på en innovativ løsning, kan det være Markedsmodningsfonden er noget for dig.

Markedsmodningsfonden har netop nu åbent for ansøgninger. Der er en uge tilbage af den telefoniske præscreening, så skynd dig at book en tid på markedsmodningsfonden.dk.

3 kommentarer

  • I would like to sign up for the Build a Snowman BOM, I think! But I would like more information before I decide. When I call the store, I just get the message to call back later. I am glad you are busy, but I would like to ask a few questions before I officially sign up. Can someone call me? 80-64-919555 Thank you so much!! Have a happy day!

  • Concordo su tutto, anche sul fatto che, malgrado ciò, il film non mi è dispiaciuto; soprattutto lì per lì non mi sono accorta di quanto sia durato!Aggiungo: un ordigno nucleare instabile può essere trascinato impunemente sua3l#l9;lsfa&to, sbattere sui palazzi danneggiandoli seriamente… e non esplodere?

  • I wonder what the little girl with the "wrong answer" learned from this assigment? Not to trust teachers? or textbooks? That she can be "right" and still be counted "wrong"? That some things are just hopeless? That you can go the extra mile… go above and beyond… and it isn't worth it?

Skriv et svar