Shark Tank-investoren Chris Sacca har givet et interview til Trendsonlines podcastserie Angelwings.
Interview lavet af Daniel Laursen.
Angelwings er tilbage og denne gang med et super scoop; investoren Chris Sacca. Manden, der er kendt for sine signatur-cowboyskjorter i Shark Tank (den amerikanske pendant til Løvens Hule red.) og stifter af den mest succesrige VC-fond i verden. Jeg håber, I bliver ligeså underholdt som undertegnede, der virkelig følte sig tilbage i sit es.
Vi havde 45 minutter sammen med Chris Sacca fra Lowercasecapital, og vi fandt ud af man godt kan være helt nede på jorden, selv om man er god for flere milliarder, og naturligvis gør det ikke noget at han elsker Danmark. Denne podcast er en opvarmning til Chris’ besøg den 29. november København.
Angelwings er Trendsonlines podcastserie, som startede i 2015. Serien fokuserede på at komme bag om business angels og investorer.
I den nye sæson vil vi forsøge at komme uden for landets grænser, og efter hvert interview beder vi den interviewede om at sende stafetten videre til den næste business angel.