Danmark skal allerede nu tale om, hvordan vi indretter et samfund med større indflydelse af kunstig intelligens. I en rapport fra Teknologisk Institut peger en række eksperter nemlig på, at samtlige jobs vil blive påvirket af udviklingen.
Hvis ikke Danmark ruster sig til en fremtid med mere kunstig intelligens kan det få afgørende konsekvenser for uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det konkluderer en rapport udarbejdet af Teknologisk Institut for Ingeniørforeningen IDA til Sirikommissionen.
Heri forudser flere eksperter, at udviklingen inden for kunstig intelligens betyder, at læring og uddannelse skal være en løbende proces gennem hele livet. Det er nemlig ikke kun ufaglærte og faglærtes jobs, der står på spil, men alle job uanset kvalifikationsniveau vil blive påvirket, står der i rapporten.
Det politiske system skal forså kunstig intelligens
Rapporten, som er bygget på interviews med kommissionsmedlemmer og internationale eksperter, fastslår, at det fra politisk hold inden for de næste 5-8 år er centralt at sikre, at transitionen fra det Danmark, vi kender i dag, til et Danmark med øget brug af kunstig intelligens er båret af rettidig omhu.
Det vil kræve, at det politiske system faktisk forstår risici såvel som potentialer inden for AI, og at vi allerede nu bør diskutere, hvordan vi indretter et samfund, hvor vi skal arbejde mindre – nogle slet ikke – og hvor vi bør tage stilling til omfordeling af velfærd med videre.
Læs også: Martin Thorborg: Sats på machine learning og kunstig intelligens
Kunstig intelligens kan udnyttes inden for utallige områder, og det vil kræve en høj grad af policy koordinering og prioritering af indsatser inden for arbejdskraftens kompetencer, datasikkerhed og -transparens, står der i rapporten.
Desuden forudser nogle af de interviewede eksperter, at udviklingshastigheden og de disruptive ændringer inden for beskæftigelsen kommer til at kræve et responsivt uddannelses- og efteruddannelsessystem. Altså at uddannelse ikke kun er noget for unge mennesker – et aspekt der ikke lige frem går i spænd med regeringens nye uddannelsesloft.
Halvdelen af os skal omskoles
Til Ingeniøren udtaler Thomas Terney, der i en årrække har arbejdet med kunstig intelligens, at det i det store perspektiv handler om at finde et uddannelsessystem, der følger én hele livet, da nogle fremskrivninger viser, at halvdelen af os får brug for omskoling, da 50 procent af vores job simpelthen vil forsvinde.
Læs også: Henrik Føhns: “Teknologien er blevet en forlængelse af vores sanser”
Også Ida Auken, som udover IDA har taget initiativet til kommussionen, påpeger over for Ingeniøren, at uddannelse og efteruddannelser er den sikreste vej i første omgang.
“Det er en meget vigtig konklusion, når eksempelvis regeringen skærer ned på mulighederne for at efter- og videreuddanne sig. Og uddannelsesloftet er jo en helt forkert retning at gå i denne sammenhæng,” siger hun til Ingeniøren.
Sirikommissionen skal sikre, at der er brug for alle
I rapporten giver de to økonomer Levy og Murnane deres bud på tre typer af jobfunktioner, som markedet fremover vil udvikle sig efter; løsning af ustrukturerede problemer, behandling af ny information og manuelle, skiftende opgaver, der stiller særligt krav til finmotorik og perception.
Ifølge OECD er omkring otte procent af jobbene i Danmark i højrisikozonen for automatisering som følge af digitalisering, og mere end 40 procent af den danske arbejdsstyrke vil se et væsentligt skifte i indholdet af deres jobs. Samtidig viser den danske PIAAC-deltagelse, at omkring én million danskere mellem 16 og 65 år har svært ved at løse basale problemer ved hjælp af en PC.
Læs også: 150 millioner til danskledet kunstig intelligens
Blandt andet derfor bliver det en opgave for Sirikommissionen fremover at sikre, at der er brug for alle i arbejdsmarkedet. Og derfor bør vi ifølge rapporten allerede nu begynde at diskutere det fremtidige samfund, som faktisk ikke er så langt ude i fremtiden.
