Arkiver

NyhederPlatformSoftware

Famly-investor kritisk over for nyt offentligt it-system

Famly, offentlige

Stifteren af startuppet Famly har tidligere kritiseret det offentliges nye it-system, Aula, som nu også få hårde ord med på vejen af investor Klaus Nyengaard. En sådan satsning vil dræbe tech-klynger i Danmark.

KL og Kombit skal i 2019 levere kommunernes daginstitutioner og skolers it-system. Systemet, der har fået navnet Aula, har fået hårde ord med på vejen i startupmiljøet, hvor startuppet Famly i et åbnet brev til minister Sophie Løhde kritiserer det offentlige projekt.

Læs også: Startup i åben kritik af KL’s nye it-satsning

Projektet vil nemlig dræbe konkurrencen på området og skabe monopol, frygter stifteren af Famly, Anders Laustsen. Og nu bakker investor i Famly, Klaus Nyengaard, som også er kendt fra Just-Eat, op om kritikken.

“Det vil skade os alle”

I en blog skriver Klaus Nyegaard, at den måde, indkøb af services i det offentlige foregår på, skader os alle. Der går simpelthen for længe fra kravspecifikation til udrulning, hvor der kommer for meget fokus på første og for lidt på implementering og mulighed for hurtigt at kunne fikse børnesygdomme.

“Den offentlige sektor udgør halvdelen af økonomien i Norden. Hvis den offentlige sektor ikke designer købsprocessen, så denne understøtter udviklingen af tech-klynger, så skyder vi os selv i foden. I nogle sektorer er dette mere vigtigt end i andre, inden for velfærdsteknologi er det essentielt,” skriver han i bloggen.

Det offentlige ødelægger hjemmemarkedet

Klaus Nyengaard har foruden Famly investeret i Sekoia og Peergrade, som også sælger til det offentlige. Men tager det offentlige monopol på innovation på dette område, underminerer det udvikligen af tech-klynger og muligheden for at eksportere viden.

“Du kommer til at ødelægge en mulighed, hvor en virksomhed sælger velfærdsteknologi, har Danmark som hjemmebase og vil ud og erobre verden. Det er svært at sælge velfærdsteknologi i udlandet, hvis dit hjemmemarked ikke fungerer ordentligt. Specielt i et land som Danmark, hvor det offentlige har monopol på velfærdsservicen,” udtaler Klaus Nyengaard til Børsen mandag.

Venter endnu på svar fra politikerne

Klaus Nyengaard sætter i Børsen desuden spørgsmålstegn ved, om kommunerne, inden underskriften blev sat, vidste, at der fandtes andre udbydere på området.

Ifølge stifter af Famly Anders Lausten findes der nemlig omkring ti andre konkurrenter på området foruden hans eget startup, og mellem dem foregår der en sund konkurrence, udtalte han tidligere til Trendsonline.

Han har i et åbent brev på Facebook forsøgt at kalde til handling blandt politikerne, men venter endnu på, at politikerne vil tage stilling.

Skriv et svar