Arkiver

EventsNyheder

De første finalister er klar til verdens måske mest bizarre pitchingkonkurrence

Polar Bear Pitching, pitching, pitchingkonkurrence

Det kræver en god idé og nerver af stål at deltage i den nok mest bizarre pitchingkonkurrence i verden. Til Polar Bear Pitching bliver der ikke taget tid på dit pitch, du skal derimod levere det stående i iskoldt vand. 

De forstår at få det bedste ud af deres kolde klima. Finnerne. Isfiskeri, sauna og varmende alkoholiske drikke. Finland er en af de nordligst beliggende techhubs, og det udnytter de. Til Slush joker de med, at ingen med deres sunde fornuft intakt vil rejse til Helsinki i november – undtagen dig, der har har købt billet til et af verdens mest kendte summits og trodser både minusgrader og snefygning. Der er om muligt endnu koldere i februar, og hvorfor ikke udnytte det?

Det har de så gjort med pitchingkonkurrence Polar Bear Pitching. En årlig event i Oulu 600 kilometer nord for Helsinki, som tiltrækker hundredevis af deltagere fra hele verden. Her får udvalgte startups lov til at pitche, helt uden tidsbegrænsninger. Men der er en hage ved det. Du skal nemlig levere dit pitch udendørs nedsænket i en jacuzzi fyldt med iskoldt, arktisk vand.

Slush

Finland skiller sig ud med sin kulde

“Det er koldt, mørkt og der er ligger slud på jorden – så det er ikke ligefrem Silicon Valley. Men der er ingen pointe i at efterligne, hvad andre lande gør. Med events som Polar Bear Pitching kan Finland skille sig ud,”sagde Peter Vesterbacka fra Rovio, udviklerne af Angry Birds og stifter af Slush, til TechCrunch om eventet sidste år, der var det tredje af sin slags.

Læs også: Slush: ”Alle succesfulde virksomheder har mindst tre nærdødsoplevelser”

I år starter kulderystelserne med semifinalerne den 14. februar, og dagen efter vil kun de mest hårdføre startups komme i finalen. Til semifinalerne vil der også blive afholdt ‘Dark Bear Semifinals’, hvor en håndfuld ekstra startups bliver udvalgt til finalerne efter en ubehagelig tur i et hul hugget direkte i Oulus is.

Dansker med blandt finalisterne

De første 14 finalister er fundet – heriblandt det danske wearble-startup First Bond. First Bond, eller Fibo, er et smart armbånd til kommende forældre, primært kommende fædre. Gennem et lille apparat, som moderen bærer, monitorerer armbåndet babyens bevægelser og samler dataen, som, når barnet er født, bliver overført til et smykke, som barnet kan have for altid.

Bag Fibo står tre studerende fra KEA, Henriette Ryder Andersen, Eszter Eva Smid og Sandra Pétursdottir. Armbåndet skal involvere fædrene mere i graviditeten, hvor moderen naturligt nok er den, der føler barnets udvikling mest.

Finalister fra 16 lande i vidt forskellige brancher

Udover wearables vil der også være pitches inden for machine learning, leasing, AI, edtech og healthtech (du kan finde en liste over de 14 finalister nederst i artiklen)

Læs også: Nordic Makers slog et slag for angel investors til Slush

Til finalen skal de pitchende startups fra 16 forskellige lande stå over for investorer fra både Finland og udlandet. Heriblandt Eeswan Navaratnam fra 01 Ventures, Henry Ines fra Draper Dragon, Jonathan Hirshon fra Horizon Communications og startup-guru Shraga Katz.

Eventen tiltrækker mellem 600 og 800 iværksættere, da der også er indendørs events for de mere kuldskære; keynotes, workshops og networking. Men det er Polar Bear Pitching Finals, der tiltrækker flest. Over 1000 publikummer plejer at forsamles og se på de forfrosne startups. Eventen kan dog også livestreams fra din stue, eksempelvis via Trendsonlines Facebook-side eller via dette link:

Finalisterne 2017:

Sensotrend, Finland

TryMeDo, Rusland

Teach Me Now, De Forenede Arabiske Emirater

Intellyo, Ungarn

SATU Laboratory, Estland

City Falcon, Storbritannien

TalentAdore, Finland

First Bond, Danmark

Proximi.io, Finland

Zalster, Sverige

Faraday Fast Rentals & Services, Finland

Virta, Finland

Ultimate.ai, Finland

Polar Bear 2

Skriv et svar