Arkiver

HardwareNyhederUdland

Next Step Challenges’ russiske startup får millioninvestering

Cinemood

Den børnevenlige miniprojektor Cinemood, en russisk opfindelse, der har deltaget i Next Step Challenge, har netop lukket en millioninvestering fra den europæiske venturekapitalfond IIFD.

I stedet for kun at lave spil til børns iPads, computere og konsoller, så har Cinemood lavet en børnevenlig projektor fyldt med indhold til familiens yngste og smarte features til børn. De har nu rejst 2,5 millioner dollars, svarende til 17,4 millioner kroner, i seed funding fra den eupæiske venturekapitalfond, IIFD, skriver TechCrunch.

Cinemood er et russisk firma stiftet i 2014 af ,  og , men teamet kommer fra både Rusland, USA, Korea, Kina og Australien. Hvis du har hørt navnet før, er det måske fordi Cinemood var med i Next Step Challenge i 2015, som blev afholdt i Esbjerg.

Idéen kom fra medstifters egen barndom

Den nuttede projektor er fyldt med over 20 timers film, serier, tegnefilm, digitale bøger og eventyr, som kan vises på alle overflader. Det blålige lys, som andre skærme reflekterer, det der snyder kroppen til at tro, det er morgen, har Cinemood arbejdet uden om. Den larmer ikke, når den skal afkøles, og den kan oplades, mens du ser film, hvis du ser film i mere end de tre timer, batteriet kan holde.

Læs også: Reportage: Next Step Challenge Award 2016

Idéen fik CEO Mike Bukhovtsev, da han ville lave en hjemmebiograf for sine børn, men alle mulighederne var enten for dyre, for store eller for komplicerede. Han trak på inspiration fra de diasfilm, han så som barn, og Cinemood blev et mix af gamle traditioner og ny teknologi.

Succesfuld kampagne på bagkant af dansk accelerator

Cinemood vandt ikke Next Step Challenge, men startuppet udtalte før acceleratoren, at det var en chance, de ikke kunne spilde, da Next Step Challenge netop er fokuseret mod forbrugsteknologi og teknologi til hjemmet.

Læs også: Instamic vinder Next Step Challenge 2016

Investeringen kommer efter en succesfuld kampagne på Indiegogo, hvor startuppet hentede over 157.000 dollars og kunne sende deres produkt ud til køberne i december.

 

Skriv et svar