Selvom meningsmålinger igen og igen bliver kritiseret for ikke at kunne forudsige valgresultater, så rammer de faktisk rigtigt i 9 ud 10 tilfælde. Til gengæld, så viser en undersøgelse af folketingsvalget i 2011, at journalister, i 67 procent af alle artikler, hvor en meningsmåling omtales, ikke tager højde for den statistiske usikkerhed, der omfatter en meningsmåling, og derfor kommenterer signifikante forskelle i vælgertendenser, som ikke statistisk kan konkluderes. Følgende artikel ser nærmere på undersøgelsen, og på meningsmålingernes effekter samfundet.
Er journalister bare dårlige til matematik?
Det spørgsmål trænger sig på, når man læser undersøgelsen omkring mediedækningen af folketingsvalget i 2011. Undersøgelsen blev udfærdiget således, at der før under og efter valget blev kodet på 672 artikler fra 9 af Danmarks førende medier. Disse artikler var dem, der indeholdte ordet meningsmåling og mindst et af de politiske partier. Der blev kodet efter, om artiklerne medbragte informationer om statistisk usikkerhed, og om journalisten fortolkede på resultaterne af meningsmålingen, enten ved at drage konklusioner om signifikante forskelle fra tidligere meningsmålinger eller valgresultater.
Og resultaterne var mildt sagt foruroligende. I kun 17% af de analyserede artikler, inddrog journalisten fakta omkring den statistiske usikkerhed, som den dertil omhandlende meningsmåling var omfattet af. Information, der ifølge anbefalinger omkring formidling af meningsmålinger, skal være publiceret sammen med meningsmålingen. Dette skuffende resultat betyder, at journalisten selv bliver nødt til at være mere opmærksom på, hvilke statistiske usikkerheder, der skal tages højde for, inden man drager konklusioner. Det omvendte viste sig dog at være tilfældet.
I 67% af artiklerne, hvor en meningsmåling blev fortolket på i en tilhørende tekst, viste det sig, at de resultater der blev fremlagt ikke kunne konkluderes at være statistisk signifikante, hvis man medregnede den statistiske usikkerhed. Den kan beregnes relativt nemt, hvis man bare er klar over, at man typisk arbejder med et signifikansinterval på 5%. Om det alligevel er for svært til, at en journalist kan lære, eller om journalist bare trykker den gode historie uden at overveje, om historien egentlig er der, det kan være svært at sige noget om.
Lemmingeffekten
Der er en væsentlighed i, at meningsmålinger bliver fortolket korrekt, for meningsmålinger har vist sig at have direkte effekter på vælgertendenserne. Det viser en undersøgelse fra 2015, der påviser den såkaldte lemmingeffekt. Det er en tendens, der beskriver, hvordan vælgere får større sandsynlighed for at stemme på et parti, hvis de ser dem klare sig godt i en meningsmåling. Den kaldes bandwagon, eller lemmingeffekten, fordi det betyder at vælgeren tænker ”hvis andre er begyndt at synes om dem her, så er det måske fordi de er gode nok, dem vil jeg også stemme på.
Effekten viser sig også modsat, hvor at, hvis et parti går tilbage i en meningsmåling, så får tilbagegangen en selvforstærkende effekt ved at folk prøver at ”forlade den synkende skude” Undersøgelsen blev udfærdiget ved at de 3011 respondenter blev inddelt i 5 grupper, hvoraf en var kontrolgruppe. De 4 andre kategorier var med forskellige opdigtede meningsmålinger og tilhørende artikler der varierede ved henholdsvis at fortælle om fremgang eller tilbagegang for to politiske partier. Efter læsning blev deltagerne blandt andet bedt om at svare på, hvem de ville stemme på.
For at kunne generalisere undersøgelsens resultater så meget som muligt, blev artiklerne lavet så virkelighedstro, som det overhovedet kunne lade sig gøre. Selvom undersøgelsen viste signifikante forskelle i vælgertendenserne mellem dem, som havde læst om fremgang eller tilbagegang hos et parti, og undersøgelsen dermed påviste den såkaldte lemmingeffekt, så hersker der mange usikkerheder og fejlkilder, som gør at det er svært at generalisere undersøgelsen til den virkelige verden.
En opsang til journalisterne
Selvom meningsmålingen som analytisk redskab har været under kritik, så er de generelt gode til at forudsige valgresultater. I stedet skal kritikken måske i højere grad rettes mod journalisterne, der ikke er gode nok til at formidle de meningsmålinger, de præsenterer. Disse fejlfortolkninger kan nemlig vise sig at have konsekvenser, hvis vælgeradfærden bliver direkte påvirket af meningsmålingernes resultater. På Videnskab.dk er der ikke meget at rafle om, ifølge disse eksperters mening bliver meningsmålinger mere og mere præcise.
