Arkiver

Sponsoreret indhold

Rosé er indbegrebet af sommer

Sommeren er over os, og det skal nydes! Sommeren er den tid på året, hvor danskerne virkelig rykker udenfor og nyder vejret. Vi er udmærket godt klar over, at det danske vejr er ustadigt, og at solen og de varme temperaturer kan være væk hurtigere, end vi kan nå at bede til vejrguderne. Derfor sørger vi for at nyde det til fulde, mens vi kan, og det sker ofte med et glas et-eller-andet i hånden. Inden for de sidste år har roséen virkelig fundet vej frem, og i sommermånederne dominerer den rosafarvede vin nærmest vinhylderne i de fleste supermarkeder – og det er med god grund. Denne liflige og friske drikkelse er dejlig læskende i sommervarmen, og ligger ikke så tungt som eksempelvis en god rødvin.

 

Rosé for enhver smag

En god rosévin er guld værd i sommervarmen, og den sommerlige vin findes i utallige varianter. Mange af de forskellige rosévine er en anelse sødere end hvidvin, og har ofte en frisk bæragtig smag. Nogle vil betegne en god rosévin som jordbær og sommer på flaske. Nogle varianter egner sig godt til et stykke lækkert, grillet laks, andre er gode afkølede til en let forret, og helt andre er dejlige som en aperitif før eller efter maden. Om du er til den mere sødlige vin eller den mere friske, så findes der helt sikkert en rosé for din smag.

 

Den perfekte drikkelse til grillfesten

Sommeren er højtid for have- og grillfester, og det er den perfekte årstid at benytte haven, altanen eller terrassen til fulde. En grillfest er et godt samlingspunkt for venner og familie, og det er nemt at sammensætte en skøn grillmenu, der ikke er for besværlig at tilberede, og som alle kan lide. Til grillfester hører selvfølgelig en god flaske rosévin eller to – enten som velkomstdrink med et par frosne jordbær i, til den lette forret, til at nyde, når maden er spist, og selskabet og vejret skal nydes eller til at udbringe en skål på en særlig anledning. Med rosé er det kun fantasien, der sætter grænser!

Skriv et svar