Arkiver

Sponsoreret indhold

5 fejl du ikke må begå på de sociale medier

Driver du en virksomhed, kender du sikkert alt til LinkedIn annoncering, Facebook-opslag og Twitter-posts. Måske bruger du alle tre platforme dagligt, eller måske er du ikke rigtig kommet i gang med at anvende dem til virksomhedsformål endnu. I denne artikel har vi samlet en række tips og tricks til, hvordan du begår dig på de sociale medier i virksomhedsregi.

Læg altid en plan eller en strategi

Èn ting er sikkert: De sociale medier er kommet for at blive, og du kan få masser ud af at bruge dem aktivt – og på den rigtige måde. Noget af det allervigtigste er, at du lægger en plan for, hvordan du vil bruge de sociale medier. Hvis du ikke har en plan, bliver din brug af dem for tilfældig, og du får ikke det optimale udbytte af det.

Lægger du en plan for hvor ofte, du vil poste indhold, og hvad dit indhold skal bestå af, er der langt større chance for, at du vil opnå gevinst på den lange bane.

Hav styr på din målgruppe

Som i alle andre henseender er det afgørende, at du kender din målgruppe. Hvem læser egentlig dine opslag? Og hvem engagerer sig så meget, at de også gerne kommenterer eller giver likes? De sociale medier og engagement går hånd i hånd, og har du ikke styr på hvem, som du egentlig forsøger at ramme, er chancen for, at du ikke får engageret andre end dig selv, stor.

Skab personlighed i dine opslag

Tone of voice er en vigtig faktor, når du bruger de sociale medier. Hvordan vil din virksomhed gerne fremstå? Og hvordan skaber du ørenlyd blandt de tusindvis af andre virksomheder, som også poster indhold på de sociale medier. Få defineret en tone of voice, som er din virksomheds kendetegn. Det gælder både dit sprogbrug, når du laver opslag, men også de billeder eller videoer, som du lægger ud.

Husk altid at svare tilbage

Hvis nogle kommenterer på et af dine opslag, må du aldrig glemme at svare tilbage. Vær altid glad for, at der er nogle, der er tilstrækkeligt engagerede til, at de gider svare på de opslag, som du bringer. Uanset om du synes, at de kommer med en irrelevant eller uintelligent kommentar, bør du altid svare tilbage. Du kan altid skrive ‘Tak for din kommentar’ eller ‘Fedt at du gider dele din mening med os’. Neutrale svar er også gode svar. Men tavshed er hverken guld eller sølv i det her tilfælde.

Sæt dig ind i de muligheder, der er

En klassisk fejl, som mange virksomheder begår, er, at de ikke sætter sig ordentligt ind i, hvad den enkelte platform egentlig giver af muligheder. Vil du gerne give den en skalle på LinkedIn, så sørg for, at den ansvarlige sætter sig godt ind i hvilke værktøjer, der egentlig findes på platformen. Der er mange flere muligheder, end du umiddelbart kan få øje på, og hvorfor sætte en masse i værk hvis ikke du alligevel får det optimale ud af din indsats?

Skriv et svar