Arkiver

Kategorier

Blog

Det europæiske Melodi Grand Prix 2019 – springbræt til en succesfuld musikkarriere?

Måske er du en af dem, som har stået i kø i timevis for en audition i X-factor. Måske har du år efter år sendt sange ind til det danske Melodi Grand Prix i håbet om, at det en dag bliver dig, som står på scenen og afventer seerne og juryens drøm. Eller måske har du spillet koncert efter koncert til små firmafester, konfirmationer og runde fødselsdag i håbet om, der netop den dag sad en af pladeselskabernes talentspejdere ved festbordet. I hvert fald er du nok ikke den eneste.

Denne uge står i musikkens og måske mere præcist det europæiske Melodi Grand Prix’ tegn, og her har unge aspirerende sangstjerner år efter år siden 1956 stået på scenen med drømmen om at vinde og få sit europæiske eller internationale gennembrud. På lørdag den 18. maj løber finalen i det europæiske Melodi Grand Prix af stablen i Tel Aviv 2019 og så må drømmen briste eller bære. Nogle er allerede spået en større chance end andre, og på Unibets Melodi Grand Prix Wonderland-side kan du for eksempel se de enkelte landes historiske baggrund, deres bedste placering, dette års bidrag samt deres odds for at vinde konkurrencen.

For mange er det europæiske Melodi Grand Prix en festaften og en årlig begivenhed, som de ser frem til med spænding og begejstring. Det er måske de færreste, som kan prale af at have set med hvert eneste år, for faktisk har det europæiske Melodi Grand Prix været vist hvert år siden debuten i 1956, og er både “den længst kørende årlige internationale tv-konkurrence” og en af ”verdens længst kørende tv-programmer”.

Herudover har nogle af verdens største og bedst sælgende navne inden for musikbranchen som for eksempel ABBA og Celine Dion brugt det europæiske Melodi Grand Prix som springbræt til en international og succesfuld karriere. ABBA stillede op og vandt med sangen Waterloo i 1978 og blev senere et af verdens mest succesfulde popbands med estimerede 3-400 millioner solgte plader på verdensplan. Ligeledes fik Celine Dion sit gennembrud for Schweiz med Ne partez pas sans moi i 1988. Hun har sidenhen solgt over 250 millioner plader verden over. Det giver næring til deltagernes forhåbning om, at der også for dem ligger et internationalt gennembrud og en tillokkende stjernestatus som sanger, hvis de vinder Grand Prixet.

Og måske findes der en ny superstjerne blandt årets finalister, selvom konkurrencen allerede inden finalen har budt på flere overraskelser. Blandt andet røg nogle af favoritter ud i semifinalerne, herunder Belgien, Finland, Georgien, Ungarn, Montenegro, Polen og Portugal. Til gengæld kvalificerede landene Australien, Hviderusland, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Island, San Marino, Serbien og Slovenien sig i første semifinale.

Engang afgjordes stemmernes fordeling af en fagjury i hvert land, men i dag fordeles stemmerne ligeligt mellem fagjuryen og befolkningens stemmer i de respektive lande. Det gør bare konkurrencen endnu mere spændende – eller nervepirrende for deltagerne om man vil – da det sætter mange flere ukendte og uberegnelige faktorer i spil.