Den danske iværksætter bag Ruby on Rails deltog i går aftes i det andet VIP VoIP event i coworking huset Rocket Labs i Nordvest. Lige over 50 gæster havde trodset sne og blæst, for at høre den nu US baserede iværksætters historie – og han skuffede ikke!
Ruby on Rails, 37signals, forfatter og racerkører, er de nogle af de titler, som David Heinemeier Hansson kan hægte på sig selv, men han er også far, millionær, hobby-fotograf og kendt for sine bramfri holdninger – og i går fik de fremmødte en times kig indenfor uden nogle lag imellem.
Det var friskt og inspirerende, og det gav os allesammen noget at tale om timerne bagefter, over øl i de helt nye omgivelser hos Rocket Labs i nordvest, København.
Iværksætter i Danmark og København anno 2005
Det var naturligt for aftenens gæst, at vi tog udgangspunkt i Davids forhold til Danmark, og hvordan han endte hos 37signals i USA. I midten af 00’erne skulle David beslutte om han ville fortsætte sin uddannelse på CBS og tage en kandidat ovenpå sin bachelor, eller om han ville arbejde videre mod det der var ved at forme sig til drømmen om at være sin egen chef.
David kom i kontakt med Jason Fried, da han mente at kunne hjælpe Jason med et udfordring. David sendte ham en mail med tilbuddet om hjælp, og senere var det Jason, der tilbød ham at starte i 37signals. Han endte i USA fordi der ikke var noget der holdt på ham i Danmark.
Om Danmark og København i 2005 fortæller David, at der ikke var nogen risikovillighed, og som han ironisk påpegede, var DK også på det tidspunkt et land med et godt sikkerhedsnet, der netop giver os muligheden for at tage chancer som iværksætter og som virksomhed.
37signals var ikke et svært valg – det var det eneste valg, hvis David skulle gå efter sin drøm og sin tørst efter iværksætterens selvstændige arbejdsliv.
Fra soveværelset i Malibu
David er mange ting, men han er grundlæggende også programmør. Til VIP_VoIP eventet formåede han, at få et helt rum fyldt med fåmælte Ruby-on-Rails interesserede deltagere, til at rykke lidt på stolen og fnise, da han sagde:
“It really clicked for me as a programmor, when I saw Ruby. I had no idea programming could be so beautiful.”
Og med alle hans resultater, er det ikke mærkeligt, at han besvarer spørgsmålet om hvad han ville lave hvis han havde uendeligt med penge og sikkerhed – “Probably nothing!”
David fortæller hvordan building from scratch giver en tilfredsstillelse, som man ikke kan få anden gang man prøver det, og at ignorance is bliss, for det er virkelig hårdt arbejde! Man skal virkelig ville det og man skal have noget at stræbe efter, hvis man skal gøre det, fortæller han og fortsætter:
“If I had money and security, I would probably just be laying on the beach and be fucking sipping mojitos.”
2005 havde David ingen penge, men var studerende på SU med SU-lån, og havde han vist dengang hvor meget arbejde det ville kræve, så ville jeg ikke gøre det igen!
I dag har Davids erfaringer givet ham et skarpt syn på livet, såvel som hans arbejdsliv. Svaret var klart, da spørgsmålet om hvordan han administrerer sin tid mellem alle de mange ting han laver – han laver slet ikke særlig meget, siger han.
Når David er i deres hus i Spanien arbejder han kun omkring 5 timer om dagen, og erklærer at vi generelt laver mange ting, som vi tror vi skal.
“The sustainable hack: Cut shit out!”
Det er især møder, at hyre nye folk og e-mails, som David peger på som unødvendige tidsslugere, og han fortæller at udover e-mail svaret “sure”
og “sounds good”, så er hans default “no”.
Arrangøren af VIP_VoIP, Neil Murray, sagde det, som vi nok alle tænkte – at så var vi heldige, at David havde sagt ja til dette event. David griner og forklarer at han siger ja, til det der er let.
“I didn’t even have to leave my fucking bedroom – this took an hour. This is easy to say yes to.”
Emner og råd til de dansk bosatte iværksættere
Der blev talt om meget mere på den hurtige time, som David speed snakkede sig igennem med stærke holdninger og gode råd. Eventet blev optaget og vi linker til en video, når den er klar.
Resten af opkaldet handlede meget om Davids syn på dét at drive virksomhed, hans partnerskab med Jason Fried, det bedste og værste i USA, hans bånd til Danmark og hans daglige læsning af politiken.dk, samt hans holdning til slam dunk – gå efter guldet – startup kulturen, og hans holdning til hvordan growthhacking har gode intentioner, men er tricks der udnytter den menneskelige psykologi “that we look at in awe, instead of disgust”.
Derudover kom David også omkring dét at basere sit virke på et ønske om at tjene penge, om at være risikoavers, og på flere måder talte han også om the sustainable business og om at drive virksomhed, som påvirker verden i e måske lille, men positiv forstand.
“Do good work, with good people, and make the world better.”
De sidste råd fra David Heinemeier Hansson var: Tænk over hvad der er på pedestalen, arbejd med det der vokser organisk, sig nej, og start op i Danmark med et international .com fokus fra starten af.
“CPH is a great place to programme. You can take the risk of starting something up, but how much of a risk is it really – so what’s holding you back?”
VIP_VoIP gentager succesen i februar
December bød på en snak med Brad Feld, der står bag bogen “Startup Communities – Building an Entrepreneurial Ecosystem in your city”, som man kan læse en god opsummering af her.
Gårsdagens event med David Heinemeier Hansson var en endnu større succes, og Trendsonline glæder sig nu til VIP_VoIP #3 med Joel Gascoigne, manden bag Buffer – app’en der netop har fået over 1 mio. brugere.
Tilmeld dig det næste event her.
Thanks to all that came, join us next time, where @joelgascoigne Founder of @buffer will be joining us!#cphftwhttp://t.co/C23nc4DfQx
— VIP VoIP (@vipvoiptv) January 16, 2014
1 kommentar