Arkiver

DebatNyheder

Dropshipping, lagerhotel eller eget lager?

Når du står overfor at skulle starte en webshop, så er der en lang række af valg du skal træffe. Det vigtigste er selvfølgelig hvilket produkt du vil sælge – det er ret indlysende. Men herefter ligger der en række vigtige beslutninger når det kommer til valg af shopplatform, logistik og så videre.

I dette indlæg vil jeg fokusere på det valg jeg anser for det allervigtigste med henblik på den logistiske del af det at drive en webbutik, som handler om, at du skal have flyttet nogle varer fra A til B på den ene eller anden måde.

Du har grundlæggende tre valgmuligheder, som jeg her vil beskrive enkeltvis i forbindelse med en case ude fra virkelighedens verden.

Dropshipping
Den løsning som kaldes dropshipping går ud på, at du laver en aftale med din leverandør eller en anden der sælger de samme varer som dig om, at når du får en ordre ind i din webshop, så sender du denne videre til dem, og så tager de sig af det hele.

Det betyder i første omgang at du ikke skal have nogen varer på lager overhovedet, og derfor kan denne løsning være en enormt billig og enkel måde at komme i gang med sin netbutik på.[quote_box_center]Vi valgte dropshipping til vores webshop med kostumer, da man ellers inden for kostumebranchen gerne skal have mange, mange hundrede varer på lager. Udover det, skal man også gerne have de forskellige kostumer i de mest gængse størrelser. Efter lidt beregninger kunne vi se, at det blev mange penge, der skulle bindes i lager, hvis vi selv skulle lagerføre. Derfor faldt valget på dropshipping, siger Søren Skriver fra webshoppen eKostumer.dk, som for nylig har startet op med hundredvis af produkter i deres sortiment i form af en dropshipping-aftale med en leverandør af kostumer.[/quote_box_center]Lagerhotel
En anden løsning som minder en lille smule om dropshipping er af et lagerhotel. Det går ud på at du får opbevaret dine varer på et eksternt lager, hvor der så er nogle folk som dagligt tager sig af at få sendt disse varer ud til kunderne.

Med den løsning skal du altså selv forhandle med og købe ind hos leverandørerne, og dermed har du en ekstra opgave selv i forhold til dropshipping.[quote_box_center]Jeg valgte at benytte et lagerhotel, da jeg stod overfor at skulle flytte til København, og derfor ville jeg ikke længere kunne have lager hjemme ved mine forældre. Alternativet ville være at leje et lille lagerlokale selv, men det er dyrt i storbyen, og der vurderede jeg, at jeg hellere ville betale de relativt få penge ekstra for at få et andet firma til at klare logistikken for mig. Det giver en stor frihed og masser af tid til at arbejde med andre, måske lidt mere interessante aspekter af det at drive sin forretning, siger Alexander Langhede fra Slipsefyr.dk, som altså benytter sig af et lagerhotel til at opbevare og afsende sine varer.[/quote_box_center]Eget lager
Den løsning som kræver mest arbejde, men som også kan efterlade dig med det største overskud i sidste ende er at have eget lager. Her modtager du selv de varer du køber ind på dit eget lager, og sørger for at varerne bliver sendt af sted til kunderne.

Det er denne løsning jeg selv har valgt i min egen webshop eKondom.dk, fordi det giver mig maksimal kontrol over alle processor i forretningen. Den største udfordring jeg ser med det her i starten er, at jeg er afhængig af at skulle sende varer ud dagligt eller hver anden dag, selv når der kun er et par ordrer om ugen.

3 kommentarer

Skriv et svar