Arkiver

BusinessNyheder

Rainmaking lancerer online modeplatform i DK og UK

THE FASHION forsøger at gøre online mode endnu mere personligt for brugeren med et personligt feed, der gør platformen til din egen, sammen med den almindelige wish list, der kan deles med venner, og en prisagent, der giver dig besked, når et specifikt produkt er på udsalg.

TheFashion_IdaAdlerOlsenBag det nye startup THE FASHION er tre iværksættere med erfaring fra tidligere danske startups; Ida Adler-Olsen, tidligere projektleder ved Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) og Partner i danske Echo.it, Kasper Vardrup, Partner i den danske startupfabrik Rainmaking, der også står bag Frokost.dk, BetterNow og Startupbootcamp og Troels Knak-Nielsen, som tidligere har været hos Fullrate og senest som CTO i virksomheden Greenwire.

Brugeren kan skabe sin egen personlige platform
kva
THE FASHION er en ny dansk søgemaskine dedikeret til mode. På sitet kan brugeren kort fortalt søge på tværs af mere end 200 danske og udenlandske webshops og mellem over 1.000 mærker. Teamet har fokuseret på at skabe et site, der giver brugeren mulighed for at skræddersy platformen efter sine behov.

“Du kan skabe din egen personlige butik. Tag en kort quiz og fortæl os, hvilke mærker og designere du godt kan lide – så giver vi dig et personligt feed med de nyeste produkter og udsalgsvarer skræddersyet efter dine ønsker,” forklarer Kasper Vardrup Trendsonline.dk.tkn

Brugeren kan søge på alt fra nye mærker eller designere til varer på udsalg, målrette sine indkøb efter ønsker om pris, farve og størrelse – eller kun søge blandt eksempelvis webshops med gratis levering i Danmark.

THE FASHION dækker i første omgang online mode til kvinder, men i løbet af efteråret vil online mode til mænd også blive tilføjet.

Den hurtigst voksende online varekategori

Danskerne handler i stigende grad mode på nettet og tal fra FDIM og eMarketer indikerer, at markedet for tøj vil vokse med 17 – 25 % årligt frem til 2016, hvilket gør online mode til den hurtigst voksende varekategori online.

For forbrugerne giver dette store udvalg af produkter og webshops en række fordele. Omvendt er det ofte en tidskrævende proces at finde den helt rigtige cashmeretrøje eller læderjakke – til den bedste pris og fra en butik, som sender til Danmark.

“Ligesom virksomheder som Boliga og Momondo har gjort det let at søge på tværs af ejendomsmæglere og flyselskaber, er missionen for THE FASHION at skabe gennemsigtighed i markedet for online mode. Vores mål er at gøre det nemmere at jagte eftertragtede produkter og let at sammenligne de faktorer, der definerer et godt køb for kunden,” erklærer de.

TheFashion_web2

Alene i Danmark findes over 200 webshops med over en million produkter på lager, og dette tal vokser hele tiden. Ligger man hertil de udenlandske webshops, som danskerne i følge FDIM i stigende grad handler hos, stiger mængden af produkter til flere millioner.

Internationalt fokus fra starten

Teamet bag THE FASHION har fra starten valgt at gøre sitet tilgængeligt i både UK og Danmark. Det primære fokus ligger i Danmark indtil videre, men allerede nu kan de se en stor interesse fra brugere i USA og UK, siger Kasper Vardrup til Trendsonline.dk.

TheFashion_web3

“Vi har fra start udviklet produktet i en dansk og en engelsk version. Lige nu fokuserer vi primært på Danmark, men til trods for dette kommer ca. 40 % af vores besøgende fra UK og US,” siger han og fortsætter:

“Danmark er et godt sted at verificere vores forretningsmodel, pga. det relativt mindre antal webshops, der findes i markedet sammenlignet med fx UK. Vi har fra starten vidst, at vi hurtigt skal have produktet videre til andre markeder, og en engelsk version af sitet gør det muligt at teste dette i det små, før vi lægger kræfterne 100 % i. Endeligt tvinger de to versioner os til udvikle alle nye features, så de let kan versioneres og lokalt tilpasses.”

Sitet er 100 % gratis for brugerne, og THE FASHION tjener pengene ved at tage imod betaling, når de henviser kunder til de webshops, de samarbejder med.

App på vej

De næste 6 måneder skal primært handle om at sætte ind på tre områder, forklarer Kasper Vardrup.

“Først og fremmest skal vi øge vores trafik- og brugertal. Sekundært skal vi udvide teamet med flere udviklere samt specialiserede marketingressourcer. Endelig har vi en lang liste af nye features, vi skal have udviklet og lanceret – blandt andet en iOS app.”

1 kommentar

Skriv et svar