JotNot kan scanne dokumenter, kvitteringer, whiteboards, noter, visitkort og meget andet og konvertere dem til elektronisk format.
For nyligt blev jeg bedt om at udfylde et dokument i hånden og faxe det til vedkommende (Faxe? Gør folk stadig det?). Printeren havde jeg – men hverken fax eller scanner, d.v.s. indtil jeg downloadede JotNot. 2 minutter senere havde vedkommende dokumentet i sin inbox som JPEG – i fin kvalitet.
Gratis-versionen giver dig mulighed for at scanne, tilskære, optimere lys og farve baseret på en række presets alt efter om der er scannet fra papir, whiteboard etc. og til sidst gemme som JPEG.
Pro-versionen giver dig yderligere mulighed for at:
– Scanne til PDF og PNG
– Emaile dokumenterne direkte fra app’en
– Navngive og sortere dokumenterne
– Faxe til US numre
– Optimere lys, farve og tilskæring bedre
– Lave backup til Zip fil
– Bruge app’en med alle dine andre yndlingsapps, da den er kompatibel med bl.a. Evernote, Google Docs og Dropbox
App’en er genial hvis du f.eks. rejser meget og skal sende kvitteringer til bogholderen – du behøver ikke længere gemme alle kvitteringer og sortere dem, når du kommer hjem. Eller hvis du får skrivekrampe af at tage noter til et spændende oplæg – tag et snapshot af slidesene eller whiteboardet.
JotNot findes til iPhone, iPad og iPod Touch og Pro versionen koster 1,99 USD i App Store.