Arkiver

Nyheder

Dealsites.dk lancerer ny dealaggregator med fokus rettet mod Danmark

Vi har tidligere interviewet både Bownty, interview med Bownty, Shopbox, interview med Shopbox, og også skrevet om Drinkster, artikel om Drinkster, som Jesper Buch har investeret i. Social buying har ramt Danmark som resten af verden og hvis man skal tro på co-founder Shaun Gunaratnam fra Dealsites.dk, så er dette kun starten. Med deres nye startup virksomhed Dealsites, der bliver en direkte konkurrent til Bownty, bliver der endnu mere kamp om det danske dealmarked. Trendsonline.dk tog en snak med den ene stifter Shaun om deres nye startup virksomhed Dealsites.dk

Ideen bag dealsites.dk opstod da co-founder Shaun Gunaratnam selv var på udkig efter en deal. Deal-markedet viste sig hurtigt, at være en enorm jungle med en masse forskellige udbydere.
“Der var på det tidspunkt ca. 40 forskellige deal sites, der alle havde forskellige tilbud. Det måtte kunne gøres mere simpelt, derfor kastede vi os ud i projektet, selvom der var andre deal aggregators på det danske marked. Deal markedet er i vores optik stadig i vækst, og derfor er muligheden for at erobre en del af markedsandelene stadig tilstede”, udtaler Shaun til Trendsonline.dk

Shaun gik proaktivt til sagen og kontaktede webbureauet Droppin Studio i Aarhus, som han kendte ret godt via sit netværk. Droppin Studio kunne se problematikken i forhold til deal markedet, og stiftede uden at blinke et partnerskab med Shaun. Sidenhen er det gået stærkt med udviklingen af www.dealsites.dk, og der venter dem en masse spændende udfordringer fremadrettet. Der er allerede en del i køen af nye udviklingsmuligheder og optimeringer af første version af siden. Næste version er allerede påbegyndt, så teamet læner sig tilsyneladende ikke tilbage efter den nylige lancering.

“Dealsites.dk’s fornemste opgave er, at samle alle landets deals på en samlet side. Der er kommet utrolig mange individuelle deal sites på meget kort tid, derfor har vi erfaret at mange brugere ikke har overblikket over, hvem der tilbyder hvad”, siger Shaun og fortsætter. “Mange af de forskellige deal sites har hver især unikke slagtilbud til den almindelige bruger. Mange bliver dog overset, da de ikke har kendskab til alle de eksisterende deal sites. Vi vil for forbrugerne gøre markedet mere transparent, og synliggøre overfor alle, hvilke tilbud der er aktuelle”, siger Shaun til Trendsonline.dk

Hvis man kigger på deres service, har den selvfølgelig nogle rough edges, som så mange andre startup virksomheder, men den måde de håndterer søgningen efter de enkelte deals virker ret genial, og deres nyhedsbrev rammer virkelig det som man som forbruger har brug for, personliggjort til den enkeltes behov.

“En fokusgruppeundersøgelse viste, at mange egentlig ikke havde præferencer for deal udbyderen, men at dealen var det afgørende. Selv de mindre kendte dealsites kan have relevante og interessante deals til den almindelige bruger. Vi vil være en slags opslagsværktøj, hvor man kan få inspiration til et evt. dealkøb, med andre ord en dealaggregator. Samtidig med det fokuserer vi meget på relevans for brugerne, der selv kan sortere i de mange deals på forskellige parametre. Samme funktionalitet er implementeret i vores nyhedsbrev, så brugerne ikke er tvunget til at modtage irrelevant information”, siger Shaun

Dealsites.dk vil positionere sig med et fokus på Danmark og alle de dealsites der befinder sig der. Deres målsætning er at bliver den førende dealaggregator i Danmark.

“Vi vil kun fokusere på det danske marked, og vil derfor lægge alt vores energi i at blive den foretrukne aggregator i Danmark. I forhold til trafik, vil vi satse på både SEM og SEO. For at nå til tops i SERPS har vi udarbejdet en detaljeret SEO strategi for Dealsites.dk. God placering i SERPS, opbygges organisk, hvilket betyder at der godt kan gå tid før vi kan høste frugten af vores arbejde, og vi har derfor også fokus på SEM, med en strategi for både Adwords kampagner og Facebook reklamer, der så småt i gang”, siger Shaun og fortsætter

“Vi har planlagte konkurrencer, som senere skal eksekveres via Facebook, i håb om aktivt at bruge facebook som en direkte “salgskanal”.For at understøtte dette har vi også planer om en dedikeret integration, så besøgende kan se deals direkte på facebook, og dermed gå direkte til de aktuelle tilbud.” slutter Shaun.

Trendsonline har længe haft øje på denne startup virksomhed, der har været et stykke tid undervejs og derfor er det altid godt at se de nu har fået lanceret deres service. Dealsites.dk viser tydeligt, at der altid er plads til en ny startup virksomhed også selv om man har en decideret konkurrent, så skal det ikke stoppe en. Trendsonline.dk vil selvfølgelig holde øje med Dealsites.dk og dealmarkedet generelt og glæder os til at se udviklingen der kommer til at ske.

1 kommentar

  • Der er kommet en ny spiller på markedet som har tænkt alt samlet i en platform, hvor der ingen forvirring af. Derudover godtgøre siden forbrugerne med point for deres indsats, til køb af flere gode tilbuds. Kan ikke se i nævner denne http://www.wordspread.dk

Skriv et svar