Arkiver

Nyheder

Brugertest.nu går ud over grænserne med Usertribe.com

Med Usertribe lancering i dag går danske Brugertest.nu efter det internationale marked med samme webtjeneste, som de har haft så stor succes med siden slutningen af 2011.

Usertribe er en webtjeneste hvor man som hjemmeside ejer nemt kan brugerteste hjemmesider og webapplikationer. Som kunde indtaster man sin hjemmesideadresse, fortæller hvad der skal testet og vælger hvor mange der skal teste hjemmesiden. Herefter leverer Usertribe en brugertestvideo for hver tester til din indbakke inden 48 timer.

“Det handler i bund og grund om at skabe merværdi ved at teste og optimere hjemmesider. At få indsigt i den reelle brug af en hjemmeside har enorm værdi, og giver masser af indsigt og inspiration til at optimere – og det er penge værd på bundlinjen. Herudover skal være nemt at komme i gang.”

Finalist i Nordic Startup Award
Brugertest.nu er finalist ved Nordic Startup Award og denne blåstempling viser at det ikke kun er dem selv der tror på de har fat i et rigtig spændende marked. Fredag bliver det interessant og se om de kommer helt til tops og vinder deres kategori, Bootstrapper.

Da vi snakkede med Brugertest.nu tilbage i maj 2011, læs interview med Brugertest.nu, der havde webtjenesten kørt i ca. seks måneder. og var på det tidspunkt allerede nået op på 200 testere. Der er sket meget siden og Brugertest.nu har sidenhen fået mange kunder som DR, Rejseplanen og Dating.dk med flere. Og som Thore sagde da vi interviewede ham sidst, så havde han fået blod på tanden til mere, og dette kunne have været en international satsning han tænkte på.

“Vi er på vej med segmentering, så man kan vælge helt præcist hvilke testere man måtte ønske, og så går vi da også med lidt drømme om en udlandstur. Særligt vores mange sommerhuskunder er ret interesserede i fx det tyske marked, hvor der ikke eksisterer en lignende service endnu”

“Ja, man får blod på tanden, når man først har været igennem en succesfuld lancering”, sagde Thore Fogh Johansen til os tilbage i maj sidste år.

Vi følger op på denne lancering med et længere interview med de to stiftere Jonas Alexandersson og
Thore Fogh Johansen fra Usertribe.com

Skriv et svar