Bownty får ny investering på 6,6 mio. fra SEED og Accelerace Invest

Bownty som samler alle online-deals på én platform, har netop rejst en ny investering på 6.6 mio. kr. Pengene skal være med til at gøre deal-markedet endnu større og øge brugernes muligheder for at få adgang til relevante og spændende deals. Samtidig lukker investeringen dørene op for Bowntys ønske om yderligere ekspansion. Investeringen kommer fra SEED Capital og Accelerace Invest.

Bownty har siden de gik i luften i marts 2011 oplevet stor interesse for deres service. På nuværende tidspunkt har Bownty omkring 100 forskellige deal-sites på deres platform og 225.000 brugere, der kan vælge imellem ca. 4000 forskellige deals om dagen. På baggrund af denne hurtigt voksende interesse er de danske iværksættere bag Bownty derfor ikke i tvivl om, at der ligger et endnu større potentiale i virksomhedens produkt.

“Vi er rigtig glade for den nye investering, som skal bruges til at udnytte det store potentiale, vi er overbevidste om ligger i Bownty. At kunne tilbyde et overblik i junglen af deals er en stor hjælp til de europæiske forbrugere. Investeringen vil naturligvis også komme til at betyde endnu flere og bedre muligheder for vores brugere”, siger Steffen W. Frølund, Founder & CEO hos Bownty. tweet

Pengene som kommer fra Bowntys nuværende investorer venture fonden SEED Capital og Accelerace Invest, skal blandt andet bruges til at øge kendskabet til den populære service internationalt. På nuværende tidspunkt har Bownty rullet deres service ud i England, Tyskland, Frankrig og Spanien, og ser et stort potentiale for yderligere internationalisering. David Venzel som er senior konsulent hos Accelerace tror på, at der ligger et stort potentiale i Bownty og deres ekspansion:

“Vi har ikke på noget tidspunkt været i tvivl omkring vores investering i Bownty, da vi er overbeviste om, at virksomheden fortsat vil levere høje vækst rater og overskud. Den hurtige ekspansion fra Danmark til England, Frankrig, Spanien og Tyskland bekræfter os bare yderligere i vores tro på at Bownty repræsenterer en vigtig brik i fremtiden indenfor online2offline commerce”, siger David Venzel. tweet

Skrevet af

Læs også

Top