Arkiver

Nyheder

Open pitch day i København – investor special

Om en uge er det sidste mulighed for at deltage i Open Pitch Day i København. Derfor har de valgt at gøre det lidt anderledes – denne gang stiller de nemlig med et panel, som består udelukkende af investorer. Så hvis du leder efter seed kapital og gerne vil have muligheden for at pitche foran fire investorer på samme tid, så er Open Pitch Day in Copenhagen – Investor Special noget for dig!

D. 11. juni inviterer Startupbootcamp til Open Pitch Day in Copenhagen – Investor Special.

”Tanken er at give virksomheder, der pt. leder efter seed kapital, muligheden for at pitche her, få feedback og hvis man er heldig, få en budkrig startet mellem investorerne,” forklarer Morten Krarup Kristensen, COO for Startupbootcamp.

Startupbootcamp-teamet vil udvælge de mest lovende teams ud af alle ansøgere, og disse teams vil blive inviteret til at pitche og få feedback. De valgte teams vil til begivenheden få mulighed for at pitche i fem minutter foran et panel af erfarne mentorer og modtage 25 minutters umiddelbar og konstruktiv feedback.

Det kompetente panel vil bestå af følgende fire investorer:

  • Chrysanthos Chrysanthou – Ansvarlig for Startup Venture Capital ved Amazon
  • Niels Vejrup Carlsen – Investment Director ved SEED Capital
  • Rasmus Bjerngaard – Investment Director ved NorthCap Partners
  • Mads Aarøe Mathiesen – Partner ved Rainmaking

Læs mere og meld dig til arrangementet her.

Skriv et svar