Roskilde Festival indgår flerårigt strategisk partnerskab med 23

Den skal ikke erstatte et besøg på festivalpladsen. Men med nyt video-website vil Roskilde Festival give hele verden mulighed for at opleve musikken, lejrlivet, kunsten og også en bid af den unikke orange feeling. Både før, under og efter festivalen løber af stablen. Roskilde Festival indgår nemlig flerårigt strategisk partnerskab med det danske startup 23 – sammen vil de bane vejen for videobaseret kulturformidling.

Det er under en måned siden, at du her på sitet kunne læse, hvordan 23 har haft afgørende betydning for Unisports succes (læs artiklen her). Nu er det så Roskilde Festivals tur til at nyde godt af 23s kompetencer.

Roskilde Festival vil gå forrest med udvikling af nye digitale tiltag henvendt til musikfestivalens målgruppe. Derfor har festivalen indgået et flerårigt strategisk partnerskab med den danske pioner-virksomhed inden for udvikling af digitale videoplatforme, 23. Sammen vil de udforske, hvordan videoformatet kan formidle musikfestival- og kulturoplevelser online. Dét konkret med lancering af festivalens video-website Orange-TV, der integreres på deres eksisterende website.

”Samarbejdet med 23 giver os en unik mulighed for at løfte vores digitale kommunikation til et helt nyt niveau.” siger Christina Bilde, talskvinde på Roskilde Festival. tweet

23 vil genopfinde organisationers videobaserede kommunikation.
For 23 handler det om at tilbyde organisationer et værktøj til udvikling af ambitiøse video-websites, der er skabt med øje for deres behov. Hvor alle der sidder med organisationers daglige kommunikation, let kan udnytte de muligheder video tilbyder – og selv styre både design, integrering og dagligt brug. Og det er netop tilfældet hos festivalen. Med deres nye Orange TV website, kan festivalen selv designe og opbygge sitet, ligesom de får lavet deres helt egen videoafspiller og selv kan justere hvordan videoerne skal kunne deles, så siden giver optimale vilkår i forhold til publikums behov.

For Roskilde Festival handler det om at skabe et online univers, der gør det muligt for festivalen at leve videre hele året igennem – og ikke kun de 8 dage hvor den løber af stablen. Den unikke orange feeling skal holdes i live, og samtidig skal alle have mulighed for at opleve og genopleve festivalen online. Med den målsætning har Roskilde Festival bl.a. valgt at satse på det nye video-website til at realisere netop det:

”Video som medie er ideelt til at formidle oplevelser. Vores nye video-website afspejler den oplevelse, det kan være at gå gennem festivalpladsen. Du går på opdagelse og møder både velkendte og nye bands, mennesker med gode historier, overraskende og farvestrålende kunst og meget mere – det bliver muligt at møde nogle af de samme ting på vores nye video-site.” siger Cathrine Lundager, Digital & Communications Strategist Roskilde. tweet

Et format med store potentialer for festivalen. 
I det nye video-univers vil det helt konkret være muligt for publikum at se koncerter og udforske musikken, maden, kunsten, charity-arbejdet og camplivet på festivalen. Og publikum vil også bidrage; lige nu kan du følge med i den legendariske norske Roskilde-lejr Coffin Camps forberedelser til dette års festival i små videoepisoder, hvor de også beder publikum om hjælp. Så det er ikke fordi, der mangler indhold. Som mange andre festivaler og kulturprojekter, vælter Roskilde Festival nærmest i visuelt materiale. Derfor er udfordringen nærmere at kunne strukturere indholdet, så det er relevant for brugeren. Og her er den nye platform ideel:

”Det nye er, at vi kan arbejde langt mere redaktionelt og for alvor tage ejerskab over alt det gode content, vi har. Vi kan opbygge et video-univers, hvor vi mere kan styre både indhold og struktur, så det ikke bliver en uoverskuelig jungle, vores publikum farer vild i. Det er mere og mere nødvendigt med en redaktionel tilgang. Og den mulighed har vi nu.” siger Cathrine Lundager, Digital & Communications Strategist, Roskilde. tweet

Målet på sigt er ted.com for musikfestivaler.
Det er ikke nyt for Roskilde at kunne se muligheder i videoformatet. Men video websitet fra 23 har festivalen fået øjnene op for helt nye potentialer. Målet på sigt er at blive ted.com for musikfestivaler. Festivalen vil på samme måde gå forrest i udnyttelsen af det visuelle format. De vil være forgangscasen for, hvordan man som festival og kulturinstitution kan kommunikere gennem video – og derigennem matche den måde folk i stigende omfang navigerer visuelt på digitale medier. Og det er ikke umuligt. Tværtimod:

“Vores produkt handler om at innovere, og genopfinde hvordan organisationer kommunikerer via video på nettet og skabe præcis de totaloplevelser, de ønsker. At have en innovativ organisation som Roskilde som partner, giver mulighed for at skabe nye kreative løsninger, som viser hvad video-websites virkelig kan bruges til, “ siger Ditte Wulff, CEO i 23. tweet

Hos Trendsonline.dk ønsker vi 23 tillykke med det superinteressante samarbejde med Roskilde Festival!

Skrevet af

Læs også

Top