Hårdt arbejde bag successen af kontroversielt datingsite

SugarDaters har på blot 7 måneder skabt sig en kundedatabase på 5000 profiler. Og det er atypisk for ny-etablerede datingsites.

“Vi har ikke købt os til falske profiler eller oprettet en håndfuld selv. Vi har benyttet os af god gammeldags knofedt for at få brugere til at oprette sig.” tweet

Sådan fortæller founder David Ingvardsen, om det “søde” datingsite, der blev etableret 1. april i år, og nu hører til i Guldsmedegade i Aarhus. Han beretter ligeledes hvordan SugarDaters har skabt et indtjeningsgrundlag, som han regner med bliver på over en kvart million kroner, i overskud det første år.

“Den voksende profilbase har givet os et solidt grundlag af betalende kunder og vi har for nyligt åbnet et søstersite i Rusland, mens England og USA er lige på trapperne. I foråret 2014 åbnes der ligeledes i Lithauen, Estland, Letland, Rumænien og Tyskland, men drømmene stopper ikke der. Værdien for brugeren bliver højere for hvert land, der tilføjes,” mener Rasmus Hjulgaard, idémand og co-founder af SugarDaters, mens han fortsætter tweet

“Når man som international forretningsmand kan lave aftaler på tværs af grænser inden man tager på forretningsrejse, så har vi opnået vores målsætning”. tweet

Trendsonline vil vide mere om dette hurtigt voksende startup med det meget udanske koncept bag Sugardaters, og har spurgt co-founder Rasmus Hjulgaard, hvem der står bag Sugardaters, og hvilken forretningsmodel de arbejder med.

Hvad betyder navnet på jeres startup?

“Navnet er en direkte udløber af konceptet med at oprette sugardates, hvor der er en gavmild og en taknemmelig part, og hvor forudsætningerne for et møde allerede aftales inden selve mødet.”

Screen Shot 2013-12-13 at 8.40.23 PM

Hvad er Sugardaters?


“Bag navnet er der en niche-datingside som skaber forbindelse mellem sugardaddy/mommies og sugarbabes (m/k). Konceptet er baseret på ideen om at alle forventer noget af hinanden. På SugarDaters lægger vi op til at der bliver forventningsafstemt før en evt. date og på den måde får alle det bedst mulige resultat.”

Hvad er udbyttet for jeres brugere?


“Et simpelt site, hvor konceptet er klart for alle. Alle ved hvorfor de er på sitet, så kontakten imellem vores brugere kan gå direkte til forventningsafstemning inden mødet. Det skaber værdi for brugerne idet de ikke skal bruge lang tid på dialog for så at finde ud af, at kontakten ikke havde samme forventninger som en selv.”

Hvordan fik I ideen?

“Ideen kom fra det amerikanske marked, hvor der findes sites med lignende indgangsvinkel. Vi har for så vidt bare kopieret et allerede kendt koncept.”

Hvordan mødtes teamet bag?

“Vi er tre partnere i virksomheden. Rasmus Hjulgaard og Rikki Tholstrup Jørgensen er gamle studiekammerater fra 1998. Rasmus Hjulgaard og Tom Vonsild Jensen mødtes i et kontorfællesskab i 2005. Rasmus og Tom havde arbejdet sammen et stykke tid med et andet datingprojekt, men da Rikki blev koblet på, besluttede vi os for at prøve nogle forskellige koncepter af. SugarDaters blev et af de koncepter, som vi prøvede af, og vi kunne hurtigt se, at det havde et potentiale.”

Hvad er styrkerne hos de forskellige founders i teamet?

“Tom er hardcore php-udvikler. Rasmus er idé og konceptmand og Rikki er også idémand, men har også kompetencer indenfor PR og netværk.”

Hvordan har I holdt fokus ift. tidsplan og andre projekter?


“Vi har ikke haft en langsigtet projektplan men har udviklet sitet med forbedringer løbende, både ud fra vores egen vision og ud fra input fra brugerne. Vi har hele tiden lyttet til mulige forbedringer og langsomt implementeret de inputs, som har virket som værende de, der bedst kunne bære projektet fremad.”

sugar3

Hvad består forretningsmodellen i?


Vi arbejder med en abonnementsform, hvor kun den ene part betaler for et medlemskab. Man vælger sin egen status inden man signer op på sitet, og når man har valgt bliver man så matchet op med profiler af den modsatte status. Vi tager ikke betaling fra de, der opretter sig som sugarbabes, de kan frit bruge alle de funktionaliteter vores site har. Men har du oprettet dig som sugarmom/dad, så kan du kun få grundfunktionaliteterne (Søgning, se profiler etc.) – Hvis du vil kontakte en sugarbabe, så skal du have et abonnement. Vi spiller dog med åbne kort, og gør det ekstremt nemt at melde sig ud. Vi bondefanger ingen, det er simpelthen imod vores forretningsprincipper.”

Hvilken teknologi er jeres startup bygget på?

Sitet er bygget på PHP og er kodet op fra bunden. Hele sitet er hjemmebygget.”

Har jeres produkt/service ramt det segment, som i havde forventet?

Ja, det har det. Da vi startede op var vi lidt usikre på om konceptet ville slå an i Danmark da konceptet på sin vis er meget udansk, men det har vist sig, at danskerne var mere end klar til det. Vi startede uden budget og har derfor skabt forretningen udelukkende på hårdt arbejde. Vi har skabt hele vores profildatabase selv og har arbejdet hårdt for den opmærksomhed, vi har fået. Vores marketingsbudget ligger stadig langt under, hvad man ville forvente for et dating-startup.”

Hvad har været den største udfordring til nu?

“Den største udfordring har været og er stadig at markedsføre sitet på en facon som spiller overens med de principper, som vi gerne vil arbejde ud fra. Vi vil ikke bruge vores overskud på at markedsføre os i Rusland, hvis vi ikke kan få konceptet til at fungere, så derfor er hele vores forretningsmodel bygget op om freelancere, der sidder i det pågældende land og forsøger at få forretningerne til at fungere lokalt. Det er der mange udfordringer i.”

Hvad synes du, at I har gjort rigtigt her i starten?


“Vi har været dygtige til at skabe opmærksomhed om sitet. De tre første måneder havde vi en feature i Jyllands Posten og tre artikler i Ekstra Bladet. Det gav et fundament at arbejde videre på.”

Hvordan ser fremtiden ud inden for 6 mdr?


 “Vi får succes i minimum ét andet land end Danmark, og vores profildatabase i DK vokser støt med 10% per måned. Det betyder, at vi indenfor de næste seks måneder kan få ressourcer til at sætte flere projekter i søen.”

Trendsonline glæder sig til at høre om SugarDaters får åbnet op for de mange internationale markeder, mens de tre iværksættere bag konceptet i øjeblikket arbejder med at klargøre endnu et dating koncept til det danske marked. Det ventes klar til launch i foråret. – Sweet!

sugar1-624x470

Skrevet af

Læs også

Top