Braintrust Base vil rebrande akademia

Hvorfor skal det egentlig være så svært at dele universitetsopgaver og udveksle ideer online? Hvorfor skal studerende trawle sig igennem et utal af intranets og databaser for at kunne dele sin viden med andre? Hvorfor ikke lave én platform, hvor man kan finde alt?

Det var de spørgsmål, som barndomsveninderne Julie Richard Fjelsted og Sigrid Bjerre Andersen stillede hinanden, da de udviklede ideen til Braintrust Base – en åben online platform, hvor studerende kan oprette et akademisk CV og holde overblik over de opgaver, emner og bøger, de har beskæftiget sig med.

“Vi var indtil for nyligt selv studerende, og vi har oplevet, hvordan der sker en form for kollektivt hukommelsestab, når studerende forlader universitet. Før vi udviklede sitet, lavede vi en survey med besvarelser fra 600 studerende, og 88% har gjort deres opgaver tilgængelige for andre, mens hele 93% selv har gjort brug af andres opgaver fx ved at låne fra deres studiekammerater eller fagbiblioteket. Så der er helt bestemt et marked for et site som Braintrust Base. “ Fortæller Julie Richard Fjeldsted om grunden til, at hun og hendes kolleger stiftede Braintrust Base. tweet

Braintrust Base, som launchede i beta i februar 2013, har i dag 1000 brugere og arbejder på at få flere. Julie Richard Fjeldsted fortæller dog, at det har været en udfordring at få universiteterne til at se ideen i vidensdeling for de studerende på tværs af fag og universiteter. Universiteternes administrationer er dermed blevet en barriere for udviklingen af Braintrust Base, og stifterne har været nødt til at tænke i andre baner.

“Vi er glade for den måde, det er lykkedes os at vende vores udfordring med antal brugere til en fordel: Vi har været nødt til at tænke i, hvordan vi allerede nu kunne begynde at servicere vores kunder, når nu ikke vi kunne prale med en kæmpe volumen af brugere og studieopgaver. Det var naturligt for os at begynde at udvikle workshop- og konferencekoncepter, hvor Braintrust Base er udgangspunkt. Når vi laver den slags aktiviteter, fx på et universitet eller i et jobcenter, bliver vi hele tiden opdateret på målgruppens behov. Det gør Braintrust Base til et meget bedre produkt, end hvis vi sad isoleret i vores kontor og udviklede det.” Siger Julie Richard Fjeldsted. tweet

braintrust_master_logo

For tiden bruger teamet tid på at gøre kvaliteten af sitet bedre, og de ruller nye funktioner ud som f.eks. det akademiske CV, og de guider deres kunder i, hvordan Braintrust Base kan skabe værdi for dem, hvad enten de vil gøre sig attraktive i forhold til en fremtidig arbejdsgiver eller leder efter en specialemakker.

Julie Richard Fjeldstad fortæller: “Målet er at få så mange brugere, at vi kan begynde at udtrække værdifuld data om studiemønstre og akademiske trends. For eksempel, hvor mange studerende beskæftigede sig med videnområderne globalisering og bæredygtighed i 2014? Hvilket forskningsfelt er i størst vækst blandt studerende på Aalborg Universitet lige nu? Hvilke spring foretager studerende mellem fag og universiteter? Den viden er værdifuld for blandt andet universiteter, faglige organisationer og brancheorganisationer både i Danmark og i udlandet, så det er den kundegruppe vi arbejder på at servicere på sigt.” tweet

Trendsonline ønsker alt mulig held og lykke til Braintrust Base og vi glæder os til at følge startuppets udvikling.

 

Top