Hvorfor forsvinder dine kunder ved checkout? #Infographic

Online markedsføring har tidligere forekommet som et billigere alternativ end en fysisk butik. Virkeligheden er i dag en helt anden, da e-handel er progressiv og skal appellere til kunderne på flere parametre. Kravene fra forbrugeren er sat, alligevel lukkes browseren inden et køb er gennemført.

Konkurrencen indenfor e-handel er skærpet. Forbrugerne er ubeslutsomme, samtidig med de ikke længere foretager køb på baggrund af low cost tilbud eller differentieringsprodukter. Forbrugeren forventer association til produktet, da e-handel er forbrugers marked, hvor de kan vælge og vrage. Oplever kunden den mindste mistro eller tvivl omkring produktet er substitutionsmuligheder kun ét klik væk.

E-handlen skal dermed indeholde et identificerbart image, som både er præcist og samtidig fremviser virksomhedens produkter bedst muligt. Dette kræver yderligere investering, som skal være i overensstemmelse med virksomhedens øvrige målsætninger.

Statistikker viser at kun 67,4% af kunderne når ”frem til kassen” og gennemfører et køb. Dette indikerer, at imødekommelsen af forbrugernes ønsker ikke bliver mødt. Problematikken er velkendt hos de magtesløse webshopejere og giver anledning til større bekymringer.

Karakterisering af de mest kræsne købere ses i alderen 25-44 år, hvor det som oftest er mændene der får ”kolde fødder” og forlader kassen med en fyldt kurv.

Vouchercloud har udarbejdet infographic, der giver webshopejere et indblik i, hvorfor forbrugeren ikke får trykket det sidste og altafgørende klik.
Undersøgelserne peger i retning af, at for meget ventetid på sitet, vil udlede i at over halvdelen vil lukke browseren, uden intentioner om at vende tilbage.

Websitets design og layout skal gerne være iøjnefaldende, da 92,6% af forbrugerene finder dette afgørende for købsbeslutningen. En styrkemarkør i forhold til det visuelle, kan være fremvisning af lignende produkter eller videopræsentation af produktet.

I US har videopræsentationer styrket websitets image, da forbrugerne oplever større tiltro til websitet og dermed bruger længere tid på sitet, som i flere tilfælde vil skabe en top of mind følelse hos forbrugeren og udlede i køb af flere produkter. 85% af alle forbrugere læser produktanmelderne før de foretager et køb, dermed er det vigtigt at tidligere forbrugere får en god oplevelse, da mund-til-mund metoden ikke skaber positiv feedback af sig selv.

Undersøgelsen viser desuden, at hele 41% lukker browseren, med en fyldt indkøbskurv. Dette kan forklares ved, at der kan forekomme uforudsete omkostninger forbundet med købet, blandt andet ved fragt- og distribueringsomkostninger, hvor 59% af kunderne genovervejer købet. Hele 29% har ikke lyst til at registrere sig på sitet for at kunne fuldføre et køb, hvilket er i strid med de 24% af websiteejere, der ønsker registrering før køb.

Yderligere belyser undersøgelsen vigtigheden i, at virksomhedens kontaktoplysninger samt leveringsbetingelser skal fremstå klart og lettilgængeligt. Er dette ikke tilfældet, er risikoen for at forbrugeren forlader webshoppen meget stor.

E-handel skal være overskueligt, nemt og troværdigt. Dermed skal webshopejere undgå for mange trin, som forbrugeren skal igennem inden et køb og ikke stille gentagende spørgsmål, da man i denne periode har stor mulighed for at tabe forbrugeren undervejs. For at overskueliggøre processen, vil en punktlinje med markeringer gøre det let for kunden at skabe et overblik over købsprocessen.

Du og din webshops kan lette bekymringerne og læse den samlede infographic nedenfor.
infographic

Skrevet af

Top