Arkiver

Nyheder

Sheik investerer stort milliardbeløb i 50 ukendte danske startups

Som det eneste i Danmark har Trendsonline.dk opfanget historien om at en helt ukendt multimilliardær Sheik Abkajk Aiii har udset Danmark, hvor han vil smide mange af hans milliarder. Danmark er blevet udvalgt efter en heftig due dilligence, hvor San Marino, Uzbekistan og fremadstormende Senegal også var med i overvejelserne, men heldigvis blev Danmark udvalgt, og snart kan pengeregnen over 50 startups begynde.

“Der er ikke mere olie, æselskind er også faldet i pris og fodboldklubben Brandby UF (red: Brøndby IF) er der simpelthen for stor risiko i,” udtaler Sheik Abkajk Aiii, da han med hans følge haster igennem lufthavnen, inden han først skal besøge startups i København og herefter i Aarhus.

Sheiken har haft spioner til #CPHFTW arrangementer, Iværksætterturen, på uddannelsesinstitutioner og meget mere. Nu har han udset sig halvtreds startups, som alle har potentialet til at blive det nye Facebook, og nu handler det bare om penge og nogle foundere, der er klar til at bruge dem.

“Det er helt vildt, vi har kun en idé, vi ved ikke noget om, hvordan det skal lykkes, men Sheik Abkajk Aiii ser vores idé som det der skal disrupte en industri der ikke eksisterer endnu”, siger en anonym startup founder, mens han er ved at iklæde sig bind for øjne for at sikre, at han forbliver anonym.

Det er første gang, at en Sheik laver en så stor investering i startups. Tidligere har de udset sig fodboldklubber, landarealer og andet i kategorien brick and mortar. Om denne investering er en trend, vi kommer til at se og vil blive kopieret af den russiske og asiatiske elite, er på nuværende tidspunkt svært at vide, men den guldregn, der rammer de danske startups, kommer til at gavne hele startupmiljøet.

2 kommentarer

Skriv et svar