Arkiver

Nyheder

Nordjyder tager deleøkonomien til sig

Over hele landet oplever deleøkonomien voksende popularitet. Tusindvis af danskere benytter sig allerede af de mange muligheder, men det lader til, at nordjyder er bedst til at tage det til sig.

En af de spirende markedsplader for deleøkonomi er Bringrs.dk, en digital markedsplad for transportopgaver, der gør det muligt at udnytte den ellers ubrugte kapacitet i tomme bagagerum og cykelkurve.

Folk på farten kan finde opgaver, der ligger på deres rute og tjene lidt ekstra til benzinpenge, hvis de alligevel har plads. Omvendt kan du selv angive en genstand, der skal flyttes mellem to punkter, og så modtage tilbud fra folk, der alligevel skal den vej.

Læs om da Bringrs fik en million-investering for at gøre projektet til virkelighed.

Størst interesse i Nordjylland

Bringrs holder nøje øje med tallene fra deres platform, og det viser sig at tjenesten er mest populær hos nordjyder. Baseret på søgninger foretaget inden for de sidste fem måneder er Skagen og Ålborg henholdsvis på første og andenpladsen på listen over antal søgninger per 1.000 personer.

  1. Skagen – 7,1
  2. Ålborg – 6,1
  3. Padborg – 5,8
  4. Billund – 5,0
  5. Aarhus – 4,8
  6. Lemvig – 4,7
  7. Vejle – 4,7
  8. København – 4,3
  9. Aabenraa – 3,8
  10. Nykøbing Sj. – 3,7

daniel_nyvang_mariussenNordjyllands placering åbner muligheden for lange transportafstande på tværs af landet. Der er nem adgang til motorvejsnettet. Måske er folk mere tilbøjelige til at tage andres ting med, hvis de alligevel skal langt,” siger medstifter og CEO Daniel Nyvang Mariussen.

Samme tendens hos andre

Hos MinbilDinbil, en platform til privat biludlejning, observerer de samme tendens.

“Jeg kan se, at Aalborg fx ikke var særlig aktivt i foråret, i starten af sommeren var Aalborg så den 7. mest aktive by. Nu er Aalborg den 5. mest aktive by på MinbilDinbil. Ret interessant, at de vokser hurtigere end resten af landet,” siger Milad Avaz, Brand Manager hos MinbilDinbil.

Læs om hvordan MinbilDinbil udvikler markedet for privat biludlejning.

Ekstra penge at tjene

Selvom deleøkonomi handler meget om at mindske spild og anden forurening, er der også en finansial faktor. Dem med tjenester at tilbyde kan nemlig skaffe et helt respektabelt supplement til deres indkomst.

“Mange øjner sikkert muligheden for at tjene lidt ekstra til benzinen eller få turen helt finansieret. Miljøet og de sociale aspekter spiller helt sikkert ind, men det er surt altid at skulle købe benzin. Udsigten til en gratis tur er der helt sikkert også nogle, der rykker på,” siger Daniel Nyvang Mariussen.

Læs om hvordan privatpersoner også supplerer sin indkomst med Taskbuddy.

Der er meget, der tyder på, at tjenester som Bringrs og MinbilDinbil kommer til at være en vigtig del af fremtidens økonomi, og det lader også til, at netop nordjyder er frontløbere, når det gælder denne nye forretningsform. Vi får se om resten af Danmark kan følge med.

Skriv et svar