Arkiver

Nyheder

Penneo lancerer mobil underskrift

Det danske startup Penneo laver et system til digital underskrift ved hjælp af NemID. Løsningen bruges allerede af en masse virksomheder, og nu er der lanceret en mobil version.

Penneo har udviklet en elektronisk signaturløsning, der gør det hurtigt og nemt at underskrive dokumenter online ved hjælp af NemID. Du kan uploade f.eks. en kontrakt til Penneos system og angive en modtagers email addresse. Derefter bliver din kontrakt sendt til modtageren, der gennem et link kan underskrive dokumentet med NemID.

Læs også: Penneo modtager venture kapital til europæisk ekspansion

Løsningen er nu også tilgængelig på mobile enheder, så du kan underskrive dokumenter på din telefon eller tablet fra ferien, hjemmet eller bussen. Muligheden er allerede integreret i Penneos system, så eksisterende kunder har med øjeblikkelig virkning adgang til den mobile funktion.

Penneo modtog tidligere i år en investering fra SEED Capital, med det formål at indtage nye markeder. Først står Sverige for tur. Den elektroniske signaturløsning gav også holdet bag Penneo en kåring som “bedste startup” på Accelerace Investor Day for nogle måneder tilbage.

Læs også: Penneo kåres til bedste startup på Accelerace Investor Day

Trendsonline.dk følger spændt med i Penneos ekspansion, der først skal overtage de nordiske markeder.

1 kommentar

Skriv et svar