Arkiver

EventsHardwareNyheder

Driving IT satte fokus på masseovervågning

Ingeniørforeningen IDA afholdt den 14. november deres første heldagskonference, hvor emner, som sikkerhed, opstart af firmaer, opfindelser og nye muligheder, var dominerende. Trendsonline var naturligvis med. Af Niklas Joensen.

Konferencen havde mange spændende talere. Der var alt fra en amerikansk hacker, Jacob Appelbaum, til den danske selverklærede aktivist, Peter Kofod, Direktøren for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, og flere startups fra København, herunder det under et år gamle art & tech startup Rokoko Electronics.

IT konference med fokus på de alvorlige sider af informationsteknologi

På konferencen blev emner som sikkerhed, opstart af firmaer, opfindelser og nye muligheder debatteret, og det var især de tunge IT emner, der var i fokus.Frida Frost

Det skyldes, ifølge Ingeniørforeningen IDA’s formand Frida Frost, at informationsteknologi har en enorm udvikling og anvendelse i mange forskellige sektorer.

Der er mange muligheder, men der er også mange ting, vi skal være opmærksomme på i forhold til sikkerhed for individet, altså datasikkerhed. Hvordan kan vi udvikle nye kommercielle tiltag men samtidig sikre individets persondata? Det vil vi gerne her i Ingeniørforeningen sætte fokus på,” udtaler Frida Frost.

Masseovervågning og demokrati. Stat vs. Borger.

En af Keynote talerne var den kendte aktivist Peter Kofod, der holdt oplæg om, hvad masseovervågning betyder for et demokratisk land som Danmark.

Problemet med masseovervågning i forhold til demokrati er, at det vender forholdet mellem, i det her tilfælde statsmagten og borgeren, på hovedet. Så mens statsmagten ved stort set alt om borgeren og ved mere og mere om borgeren, så ved borgeren mindre og mindre om statsmagten. Det dur ikke, når det er borgeren, der skal forestille at holde statsmagten til ansvar,” fortæller Peter Kofoed.

Læs også: IT-Branchen kalder til politisk samling for øget sikkerhed.

Motion Capture som behandlingsmetode til børn med autisme

Men det var ikke kun de tunge emner, som man kunne høre om på Driving IT. Det københavnsk baserede startup Rokoko Electronics var også at finde på konferencen, og deres budskab var ganske opløftende.

ROKOKO viste deres egen motion capture dragt frem, da de gerne vil demokratisere motion capture teknologien. De bruger selv teknologien til at lave live interaktive tegnefilm- bedre kendt som animotion. ROKOKO har desuden gang i et spændende udviklingsprojekt, hvor de bruger teknologien til at udvikle en ny behandlingsmetode til børn med autisme.

ROKOKO har nemlig fundet ud af, at børn med autisme kan knytte an til de animerede karakterer på en helt særlig måde, og de kan derved interagere meget dybere, end de kan ved almindelig menneskelig kontakt.

Et projekt som vi vil følge med interesse her på Trendsonline.

Læs mere om Rokoko her.

Skriv et svar