Hvis du hører til gruppen af danskere, der griner med, når Linse går tur med hunden på Bryggen, så kender du måske også den danske side Realityportalen.dk, som har fulgt det danske (og amerikanske) reality-kendisser. Nu har Egmont øjnet en mulighed i deres næsten 20.000 Facebook fans, der skal løfte Her&Nu magasinets online version. Af Pia Ella Elmegård, Foto: Janus Nielsen.
Egmont er Danmarks største mediekoncern, når man tager målestokken på deres 30 lande og 6.600 medarbejdere. Udover magasiner som Euroman og ALT for damerne, bevæger mediekoncernen sig også inden for TV, biografer, computerspil, forlag og undervisning – og så ejer koncernen også delvist nogle filmselskaber som eksempelvis Zentropa.
Derudover har Egmont sponsoreret Startupbootcamp og vandt en Host of the year pris, på baggrund af en meget aktiv deltagelse i startupbootcamp programmet.
Læs også: DEMO DAY gav publikum sceneshow og startups med resultater
Realityportalen.dk har sat sig på den nye målgruppe af sultne reality-læsere
Portalen har sat sig på reality-nichen i Danmark – reality-kendisser, bryster, intriger og sex, er begyndt at fylde mere og mere i TV-fladen og i de danske stuer. Og journalisterne på niche-mediet går tæt på kendisserne. Sådan giver de noget behind the scenes information til deres mange følgere.
“Ved gårsdagens Reality Awards show var der god stemning, og alle var i et festligt humør – især Frederik Fetterlein og Pernille Nygaard, der var tydeligt glade for at se hinanden. Og på en del af de billeder, som vores udsendte fotograf fangede af de to, så det ud som om, at der var mere end venskab mellem de to tidligere reality-kollegaer fra ‘Divaer i junglen’.”
Direkte fra Reality Awards showet til de nysgerrige læsere og følgere på Facebook (se artiklen her). Det er netop denne etablering i reality-miljøet, som Egmont Publishing ser muligheder i.
“Realityportalen.dk er et godt etableret site i sin målgruppe, der passer rigtigt godt til noget af det, vi gerne vil med Herognu.dk. Det er en naturlig styrkelse af den digitale satsning, som er helt afgørende i Egmonts strategi,” siger Klaus Høeg-Hagensen, administrerende direktør i Egmont Publishing om opkøbet på Egmonts egen blog.
Reality-nichen bliver en del af traditionelt underholdningsstof hos Egmont
Realityportalens chefredaktør Jeanet Rosenkjær Horstmann blev nomineret til iværksætterprisen IVÆKST i kategorien Årets Kvindelige Iværksætter ved den seneste prisuddeling. Den adm. direktør i Egmont Publishing, Klaus Høeg-Hagensen, glæder sig over at byde den kvindelige iværksætter velkommen hos Egmont.
“Jeg synes, det er flot, hvad Jeanet Rosenkjær Horstmann har bygget op som iværksætter. Vi er glade for, at vi kan være med til at løfte det yderligere,” siger han.
Læs også: IVÆKSTprisen byder på de yngste nominerede nogensinde
Egmont skriver også at de i forbindelse med opkøbet af Realityportalen.dk, vil lancere et nyt online website for Her&Nu. Her&Nu har tidligere fokuseret på de kendte og kongelige, men de nye stjerne i underholdningsindustrien ser ud til at være reality-kendisser fra TV, som Her&Nu altså også vil tilbyde sine 270.000 læsere.
Kort før jul annoncerede Egmont Publishing ansættelsen af Michael Winther-Rasmussen som digital redaktør på Her&nu. Han tiltræder 1. marts og kommer fra en stilling som Social Media-redaktør hos Ekstra Bladet.
Læs også: Gavekortet.dk opkøbt af Nordisk Film