Har du fingeren på pulsen, og ved ud, hvad der foregår i din by? Så mød op til dette års TechBBQ og fortæl os om det. Entreen er gratis for Danmarks lokale helte. Af Josefine Maria Hansen
Til dette års TechBBQ vil vi gerne møde landets lokale helte. Er det dig, der leder kontorfællesskabet for iværksættere i Kolding, eller har du en blog om startups i Holstebro, har du et tech-event i Svendborg eller har du på anden måde fingeren på pulsen og ved, hvor det sker i jeres lokalmiljø.
Fortæl os om det, og hjælp os med at hjælpe dig med at løfte dit lokalmiljø!
Den største helt, der har gjort mest for sit lokalmiljø, vil blive honoreret med en præmie. Og så er entreen for alle Danmarks helte selvfølgelig gratis. Kontakt os på startupDK@trendsonline.dk, hvis du er en lokal helt.
Danmarks største tech-konference
Den 20. maj i år slår TechBBQ endnu engang dørerne op for et brag af en startup konference. Denne gang større og mere velsmagende end nogensinde. Arangementet vil byde på speakers fra et bredt udvalg af industrier, som repræsenterer særskilte punkter på vejen fra beskeden begyndelse til bragende succes (eller spektakulær fiasko!).
Læs også: TechBBQ serveres igen i maj
Traditionen tro vil dagen toppes af med den saftigste grillede gris, København har at byde. Blandt speakerne vil der blandt andet være mulighed for at møde CEO i Unity Technologies, David Helgason – manden der var ansvarlig for transformationen af en af verdens største industrier – og Kenneth Svenningsen, stifter og CEO bag Shipbeat, der for nylig modtog en betydelig investering til at hjælpe med med at vækste deres “logistics-as-a-service” startup.
Kontakt Halgir Nagata, hn@trendsonline.dk, hvis du vil vide mere om TechBBQ.
Hey Josefine
Jeg fortæller gerne om noget af mit arbejde i Odense, men mangler lige oplysninger om hvad jeg skal gøre:).
PS. Jeg arbejder på at arrangere en tur for fynske iværksættere til TECH BBQ og ville meget gerne høre PWC om de vil sponsorere den. Har du/I en kontakt?
Jeg har selv lidt kontakter også hos nogle af de andre revisionsvirksomheder, men da PWC er sponsor på TECH BBQ, vil jeg gerne høre dem ad først.
Fynske hilsner
Brian