Arkiver

Nyheder

INSEAD iværksætter-bootcamp i København – ansøg inden fredag

Weekenden 17.-19. april arrangeres af INSEAD’s danske alumni forening, i samarbejde med Ingeniørforeningen IDA, og workshoppen styres af Nicolaj Højer Nielsen.  Af Pia Ella Elmegård

Målet med workshoppen er at deltagerne kommer fra forretningsidé til virksomhed. Den er relevant for alle der overvejer at starte deres egen virksomhed og for iværksættere, der ønsker at videreudvikle deres nuværende forretning. Weekenden bliver et mix af undervisning, gruppearbejde, pitching og networking.

INSEAD er én af verdens førende business schools og Nicolaj Højer Nielsen, én af danmarks dygtige iværksættere og buiness angels, faciliterer weekendens program.

35 pladser til én weekend med forskellige deltagere

Der er kun 35 pladser på workshoppen, som normalt vil være reserveret til medlemmer af INSEAD’s danske alumni forening.

nicolaj_hojerForeningen har imidlertid valgt at allokere halvdelen af pladserne til eksterne iværksættere (både eksisterende og personer med tanke om at starte egen virksomhed) med det formål at skabe optimal læring og netværk under workshoppen.

“Jeg tror, kurset egner sig særlig godt til dem, der i længere tid har overvejet, om de skal skal tage det endelige spring ud i iværksætteriet. Her får de en hel weekend til at arbejde intensivt på deres ideer, sammen med en række andre i samme situation,” forklarer Nicolaj Højer Nielsen om, hvem workshoppen vil være relevant for.

Ansøgningsfrist er fredag d. 20. marts kl 12.00! Søg her

Hvis du ønsker at deltage, så udfyld formularen med lidt information om dig selv. Vi leder ikke efter en speciel profil, men er på udkig efter at skabe en workshop, med deltagere med så forskellige og interessante baggrunde som muligt. Vi vender tilbage snarest muligt efter udfyldelse og modtagelse af formular.

Det med småt

Totalprisen for dette kursus er kun kr 1.999. Denne pris inkluderer undervisning, materiale, 2 overnatninger inkl. mad, dog undtaget drikkevarer, på hotel i København.

Prisen på kr. 1.999 er muliggjort af generøse sponsorerer – normalprisen er kr. 7.000 per person.

En lignende workshop blev afholdt i København i 2014. Du kan læse flere detaljer om workshoppen her og desuden se programmet.

Skriv et svar