Arkiver

NyhederSocial Media

Pinterest forbyder affiliate links

Efter fire år på bagen forbyder Pinterest nu brugerne i at benytte sig af affiliate links. Årsagen er, at Pinterest ønsker at benytte muligheder til at tjene penge på dets mange millioner brugere. af Morten Frederiksen

Pinterest er et socialt medie, hvor folk kan sammensætte deres egen online kollektion. Eksempelvis kan en modeblogger oprette og lave en samling af hendes yndlingstøj, som så via sociale medier såsom Facebook, Twitter og Pinterest kan blive fulgt af bloggerens fans.

Herfra kan man så dele opslaget, anbefale det eller klikke på et eventuelt affiliate link, hvorfra man kan foretage et køb af det pågældende produkt. Gennem affiliate links kan bloggerne reklamere for produkter fra andre hjemmesider. For hver gang, at disse affiliate links på Pinterest resulterer i et køb på en ekstern hjemmeside, vil bloggeren modtage et bestemt beløb.

Omfattende forbud mod affiliate links
Nu har Pinterest blokeret disse affiliate links. Opslagene – de såkaldte pins – er stadig at finde og kan blive delt som før, men man kan altså ikke længere klikke på de affiliate links, som eventuelt skulle være tilknyttet opslaget.

Som modsvar til dette forbud kan bloggeren linke til sin eksterne blog, og herfra kan der så linkes videre til forhandlerens website. På den måde vil de affiliate links i teorien fortsat eksistere, men transporten til og fra Pinterest vil også stige.

Pinterest kan vælge at implementere en ”køb”-funktion, hvilket først og fremmest vil reducere transporten til og fra Pinterest, men også tvinge forhandleren til at samarbejde direkte med bloggeren på en ny og anderledes måde.

Uforløste muligheder for indtægter
En af årsagerne til forbuddet er, at Pinterest efter fire år nu ønsker at forhøje dets indtægter på de hele 70 millioner brugere. I april 2014 lancerede Pinterest en testversion af ”Promoted Pins”, hvor brands fik muligheden for at betale for kliks.

Allerede i 2012 forsøgte Pinterest sig med affiliate muligheden, da man gik sammen med Skimlinks, som fik til opgave at auto-konvertere pinsne om til affiliate links. Denne funktion blev dog taget ned igen, da brugerne var utilfredse med ikke at blive fortalt om denne nye feature.

Med forbuddet tvinger Pinterest altså bloggerne og forhandlerne til at tænke i nye baner og samarbejde på andre måder. Om forbuddet vil give mere aktivitet på Pinterest eller ej, og om Pinterest måske selv kommer med en ny funktion, som fremmer samarbejdet mellem blogger og forhandler, kan kun tiden vise.

 

 

Skriv et svar