Arkiver

Nyheder

Tine Thygesen er klar til nye eventyr

Efter 8 år som CEO skifter Tine Thygesen nu hatten ud og bliver marketingchef for det frembrusende danske startup Colego. Af Christina Klavsen

Det meddeler hun i et blogindlæg på sin egen blog på www.tinethygesen.com. I indlægget fortæller Tine Thygesen, at hun har valgt at vie sit talent til Colego, hvor hun skal lede et marketing- og kommunikationsteam på 8 personer.

Tilbage i december meddelte Tine Thygesen, at hun havde brug for en tænkepause og derfor havde valgt at trække sig fra Everplaces. Pausen skulle hjælpe hende med at finde frem til, hvad hun nu ville bruge sin passion og evner til.

Læs også: Everplaces deles i to og Tine Thygesen tager en pause

Og valget faldt altså på Colego, som er en internetplatform, hvor både private og erhverv kan indhente tilbud på diverse opgaver. Virksomheden modtog for nyligt en investering fra Northcap Partners på 15 millioner. En investering som skulle bruges på at forøge teamet og ekspandere til Tyskland samt det øvrige europæiske marked på længere sigt.

Læs også: Northcap Partners investerer 15 mio. i danske Colego

Det var blandt andet den forestående ekspansion, der overbeviste Tine Thygesen om, at hun måtte træde ind i virksomheden.
TineThygesen-StartupLive2012
“Tech er globalt, og det er den bedste del af det. Om et par uger lancerer vi Colego på det tyske marked, og her har jeg en chance for at spille en central rolle i udviklingen af go-to-market strategien. Jeg har internationaliseret forskellige virksomheder et par gange før i tidligere roller og ser det som den ultimative udfordring,” forklarer hun.

Tine Thygesen anerkender, at der vil være en omstillingsperiode i at gå fra CEO til en mere specialiseret stilling. Men hun ser frem til at få lov til igen at bruge sine spidskompetencer som er indenfor marketing og kommunikation.

“Mit job hos Colego bliver hovedsageligt at skabe et anerkendt brand og bruge det til at indbringe tilstrækkelig trafik, konvertere dette til opgaver og dermed skabe brændstof til virksomhedens motor. Det er en sjælden luksus for mig at være i stand til at fokusere på kun den ene side af forretningen og at kunne dykke ned i kommercialisering med alle dens facetter” fortæller hun i blogindlægget.

Vi ønsker Tine Thygesen god vind med den nye stilling, og glæder os til at se, hvordan det går hende og Colego i den nærmeste fremtid.

Læs hele indlægget her

1 kommentar

Skriv et svar