Arkiver

HardwareNyheder

Microsoft søger startups til nyt dansk IoT community

Sæt kryds i kalenderen onsdag den 24. juni kl 14.00 til 17.00. Her holder Microsoft og IoT Danmark nemlig det første IoT community workshop i Danmark.

Af Tina Søndergaard

Hvis du arbejder med eller interesserer dig for Internet of Things (eller IoT), så skal du sætte et stort kryds i kalenderen onsdag den 24. juni klokken 14.00 til 17.00 i Microsofts domicil i Hellerup. Her holder Microsoft Denmark og IoT Denmark nemlig i fællesskab en workshop, som skal sætte fut i IoT i Danmark.

Workshoppen skal munde ud i en række forslag til, hvordan IoT kan være med til at skabe vækst og værdi for danske virksomheder. Desuden håber arrangørerne at få skabt et decideret ’community’ omkring emnet, som giver mulighed for problemløsning og meningsudveksling med ligesindede inden for IoT.

Søger startups til netværket

Arrangørerne har sørget for prominente og dygtige talere som optakt til workshoppen. Eksempelvis vil informationschefen for FL Schmidt, Jan Amtoft, introducere konceptet IoT, og deltagerne vil få en dybdegående introduktion til SIGFOX teknologien og deres netværk.

NextGen Marketing Manager for Microsoft Denmark Anette Nørgaard forklarer, at hun håber, at det danske IoT commmunity kommer til at bestå af virksomheder, som både repræsenterer etablerede virksomheder og startups – og naturligvis virksomheder, der leverer dele til IoT.

Hvis du har lyst til at deltage i workshoppen finder du tilmeldingsskemaet her.

Skriv et svar