Arkiver

Nyheder

To nye profiler til Colegos direktion

Den danske tilbudsportal Colego har fået to nye og erfarne profiler fra internetverdenen i direktionen.

For et par måneder siden fik de Tine Thygesen med i direktionen. Kort efter modtog de en investering på 23 millioner kroner. Onsdag kunne tilbudsportalen Colego så berette om endnu flere tilføjelser.

Læs også: Colego får 23 millioner i investering

Det er igen nyansættelser i direktionen, der er tale om. Denne gang drejer det sig om to nye ansigter, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Mads Transel bliver salgsdirektør i Colego
Mads Transel bliver salgsdirektør i Colego

Mads Transel er blevet ansat som salgsdirektør. Han har salgserfaring fra blandt andre teleselskaberne 3 og Oister, samt fra sin egen iværksættervirksomhed Voicebird. Mads Transel skal især være med til at udvide Colego internationalt.

Peder Skjalm Lissner bliver finansdirektør i Colego
Peder Skjalm Lissner bliver finansdirektør i Colego

Derudover er Peder Skjalm Lissner også blevet en del af direktionen. Han træder ind som finansdirektør. Han har siddet i den samme stilling hos saxo.com gennem fem år, og har også tidligere erfaring som finansdirektør hos TDC. Hans fokusområder bliver data og finans.

Både Peder Skjalm Lissner og Mads Transel tiltræder i løbet af juli måned.

Skriv et svar