Arkiver

E-handelLogistikNyheder

Sådan emballerer og forsikrer du din fragt

Når du skal have fragtet noget, er det naturligvis alfa og omega, at det når frem i ét stykke, uden skrammer, pletter eller ridser. Det kræver blandt andet, at du emballerer din fragt forsvarligt. Skulle uheldet alligevel være ude, er det vigtigt at have den rigtige forsikring. I denne artikel giver vi dig gode råd til begge forhold, med hjælp fra MinFragt.dk.

Første skridt mod at eliminere uheld under fragt er, at få fragten udført af et professionelt fragtfirma, som er uddannet til og har erfaringer med at håndtere den type gods, du skal sende. Næste skridt er, at have fokus på korrekt emballering.

Korrekt emballage kan på mange måder bidrage til minimering af omkostninger og ulykker. Det er utrolig vigtigt, at dit gods er godt beskyttet. Dels fordi transportfirmaer i langt højere grad er villige til at transportere dit gods for dig. Dels fordi du så undgår at din nymalede hvide reol får en ærgerlig ridse. CMR-loven, som er loven om international fragt, siger, at hvis gods er pakket mangelfuldt ind, så er afsender ansvarlig for skader og omkostninger. Korrekt emballering af dit gods bidrager desuden til, at fragtprocessen effektiviseres og omkostningerne minimeres, da du kan opnå flere og bedre tilbud.

Læs også 5 do’s and don’ts når du skal have fragtet dine varer

Det er vigtigt at bemærke, at den billigste emballageløsning ikke altid er den bedste. Især fordi fragtprisen i høj grad baseres på volumen. Du skal derfor først og fremmest tænke over, hvordan du pakker dit gods ind, så det fylder mindst muligt. Samtidig skal du dog være opmærksom på, at det er dækket tilstrækkeligt i forhold til hvor skrøbeligt, det er. Det kan være en fordel at kontakte en konsulent og lave en emballage-analyse. Det kan spare dig for flere penge i sidste ende.

Den perfekte emballage

  • Pak dit gods ind i pap, bobleplast, folie eller lignende, for at beskytte mod skrammer og ridser. Dette er især vigtigt for skrøbeligt gods
  • Sæt dit gods på en palle hvis muligt. Det kan du læse mere om i denne artikel
  • Bind godset fast til palle eller separate dele, så løse dele sidder fast under transporten

Sørg for at forsikre din fragt

Selv om du tager forbehold for korrekt emballering, kan uheldet være ude. Du skal derfor også altid have forsikringsforholdene for øje, når du skal have noget fragtet.

Hvis dit gods har en høj værdi, kan det være en god idé at tegne en ekstra forsikring. Gør derfor fragtfirmaet opmærksom på det i forbindelse med aftalen. Så kan de hjælpe med at vurdere, om du bør købe ekstra forsikring eller ej.

Fragtføreransvarsforsikringen dækker transportørens ansvar for skader på det gods, der transporteres op til et vist beløb. Forsikringen dækker godset i henhold til CMR-loven, indtil det er afleveret hos modtageren på den aftalte slutdestination. Er der tale om en maskine el. lign., dækker forsikringen også baksning til monteringsstedet, hvis dette indgår i transportopgaven. Forsikringssummen er 8,33 SDR (Special Drawing Rights). Det betyder, at dit gods dækkes op til cirka 90 kroner pr. kg., der lovligt kan transporteres med køretøjet. Told og afgifter skal forsikres ud over dette beløb.

Har dit gods ekstra høj værdi?

Forsikringssummen kan forhøjes efter behov, og det er vigtigt at være opmærksom på det – specielt når det drejer sig om mindre køretøjer, og når man har gods af høj værdi. Følgende eksempel forklarer hvorfor: En varevogn med en lasteevne på et ton. transporterer en last med en værdi af en million kroner. Lasten totalskades. Da forsikringssummen ikke var forhøjet, fastsættes det til 1000 kg (lasteevnen) á 90 kroner pr. kg. Med et tons fragt og en fragtføreransvarsforsikring dækkes altså 90.000 kroner, men de sidste 910.000 kroner af godsets værdi skal dækkes af ejer og vognmand selv. Og hvis forsikringsforhold ikke er i orden, kan der opstå uenigheder om, hvem der skal dække ved eventuelle ulykker – og det er ikke sjovt.

Ved internationale transporter hæfter vognmanden kun for dit gods meget begrænset – nogle gange helt ned til cirka 75 kroner pr. kg. beskadiget eller tabt gods. Det betyder, at en maskine til 2 millioner kroner på 100 kg. erstattes med cirka 7.500 kroner. Ejeren af maskinen taber altså 1.992.500 kroner, hvis ikke der er tænkt på forsikring.

Læs også Ny portal tilbyder danske kunder og virksomheder at købe billigt ind i Kina

Du skal altså altid være opmærksom på, hvor godt dit gods er forsikret hos et transportfirma, når du skal have det fragtet – især hvis det har høj værdi.

Skriv et svar