Arkiver

NyhederPlatform

Founders henter Gobox medstifter fra Rocket Internet i Bangkok

Felipe Kasinsky er ny direktør i gobox. Han afløser Simon Sylvest, som har startet og opbygget gobox hos Founders. Felipe og Founders fandt hinanden på online startup community Angellist.

Founders er en virksomhed, hvis mission er at skabe vindende og innovative teknologibaserede virksomheder, der kan være med til at forme deres respektive brancher betydeligt.

Som led i Founders proces med at opbygge virksomheder, finder de individer til at tiltræde co-founder stillingen. Det primære fokus for Founders er processen fra ideen til virksomheden opstår til man har samlet et team omkring et startprodukt, der har vundet indpas på markedet.

Og nu har Founders hentet Felipe Kasinsky som direktør for gobox, en virksomhed der er startet og opbygget hos Founders.

Baggrunden for at hente Felipe Kasinsky som direktør er, at gobox et år efter opstart skal drives fuldt ud af et selvstændig team. Op til i dag har Simon Sylvest drevet den initielle fase, og nu skal teamet i gobox fremover drives af to direktører – CTO, Martin Tschammer, og CEO, Felipe Kasinsky.

Læs også: Startup-studiet Founders vil lave en forretnings-formel

Felipe Kasinsky ser fordele i Founders tilgang
Inden Founders hentede Felipe som direktør til gobox, kendte han til startup platform modellen fra hans tidligere arbejdsplads, Rocket Internet i Bangkok. Felipe synes imidlertid, at Founders havde en ambitiøs og innovativ tilgang til at bygge virksomheder og blev tiltrukket af den mere explorative tilgang, som Founders står for.

Og som Felipe selv beskriver det: “Jeg vil gerne bygge virksomheder og ikke exit-strategier.”

Om Felipe Kasinsky
Den nye direktør for gobox, Felipe Kasinsky, er 33 år, kommer oprindeligt fra Brasilien og har boet det meste af sit liv i udlandet. Senest har han arbejdet for Rocket Internet i Bangkok som Expansion Manager for Foodpanda og DEO for Easy Taxi.

Felipe er for nylig flyttet til Danmark med sin kæreste og ser frem til at prøve sig selv af i Skandinavien. Det, der driver Felipe til at bo i Danmark, er, at han så muligheden for at starte et nyt, interessant og udfordrende kapitel. Dertil kommer, at han altid har været nysgerrig på nye kulturer.

Gobox – en gamechanger for opbevaring
Modsat andre opbevaringsservices gør gobox alt på nær at pakke dine kasser. De leverer solide plastikkasser til døren, afhenter dem, når de er pakket, opbevarer dem i sikre fugt- og temperaturstyrede faciliteter og leverer kasserne tilbage, når kunden har brug for én eller flere. Leveringen foregår samme dag, hvis kasserne bestilles inden kl. 12, og gobox kommer altid indenfor én times intervaller, forklarer tidligere direktør af gobox, Simon Sylvest.

Formålet med gobox er at gøre det let for brugeren at opbevare ejendele og få fat i dem igen, forklarer den nye direktør, Felipe Kasinsky, og fortsætter:

”Forskellen med gobox er, at der ikke er noget besvær. Personer behøver ikke gå til et opbevaringssted adskillige gange og gå igennem de forskellige ejendele for at finde den specifikke ting, man har brug for. Kunderne kan bevare overblikket over hver ejendel via vores app og vælge, hvilken ejendel de vil modtage hjemme eller på kontoret”.

Læs også: Ny dansk opbevaringsservice er Dropbox for dine fysiske ting

Flere erfaringer rigere
Simon Sylvest fortæller, at troen på gobox primært bygger på 3 elementer:

  • En stærkt stigende grad af urbanisering
  • Opbevaring som en lukrativ forretningsmodel
  • En tro på at man kan levere en væsentlig bedre kundeoplevelse end hos de gamle self-storage spillere.

Han fortæller videre om de mest markante erfaringer, man har gjort sig, når det gælder gobox:

”Vi kan levere en 10 x oplevelse i forhold til eksisterende self-storage og i forhold til kælderen eller loftsrummet. Samtidig er det svært at være top-of-mind konstant, når en potentiel kunde har brug for mere plads. Endelig skal København suppleres af en større europæisk by.”

1 kommentar

Skriv et svar