Arkiver

Kategorier

NyhederPlatform

Del din idé – måske kickstarter du din egen branche

Dennis Drejer fra nichewebshoppen Rito.dk har gennem en 2-årig rejse med sin virksomhed samlet nogle gode erfaringer sammen. Blandt andet hvordan man vender pludselig og eksplosiv konkurrence til sin fordel. Her er 5 gode råd fra Rito.dk 

Som 19- årig blev Dennis Drejer en af de første ansatte i startuppet Cykelpartner. Sidste år valgte han at sige jobbet op for at satse alt på en webshop for garn og hobbyartikler. I løbet af de to år det har taget at få den op at køre og vækste organisk har han lært en ting eller to.

Vi har derfor bedt ham om at dele sine 5 bedste råd med Trendsonlines læsere.

#1 Sådan vækster du organisk
Har du brug for selv at få løn? Kan du eventuelt nøjes med mindre i løn og geninvestere langt mere i virksomheden? På den måde kan du vækste langt nemmere organisk.

#2 Sluk fjernsynet
Behøver du sidde og se tv om aftenen? Burde du ikke bruge et par timer ekstra på arbejde?

#3 Du har flere arbejdsopgaver end du tror. Uddeleger!
Husk at uddelegere arbejdsopgaver. Da jeg ansatte min første medarbejder, troede jeg faktisk kun, at jeg havde nok opgaver til en deltidsstilling. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde nok opgaver til 2 fuldtidsstillinger udover min egen. Ved at uddelegere opgaver kunne jeg fokusere endnu mere på markedsføring, og derved har vi vækstet meget hurtigere.

#4 Alle priser kan genforhandles, når du er blevet større
Alle aftaler kan genforhandles, når du er blevet bare lidt større. Billigere fragtpriser, større rabatter, senere afhentning af varer, længere kreditter og lignende.

#5 Konkurrence er sundt
Vær ikke bange for at dele din idé. Måske kickstarter du din egen branche. Det kan give en del konkurrenter, men hvis du er den bedste, så skal du nok slå alle de andre, og på den måde har de været med til at sætte fokus på branchen – og måske været med til at gøre antallet af potentielle kunder langt større.