Arkiver

IværksætterprisenNyhederSoftwareSponsoreret indholdUngt Tech

Pitcherific: Opgaven efter en pitch er mindst lige så vigtig som selve pitchen

Pitcherific

At være super skarpe til at pitche er ikke altid nok, hvis man også skal have kunderne til at sætte deres krusedulle på en kontrakt. Det indså startuppet Pitcherific, hvis produkt er pitch-træningssoftware med tilhørende pitching-workshops. De hentede derfor hjælp og ressourcer hos imidt.

“Har du en god pitch, så skal du nok komme langt.”

Sådan lyder det snusfornuftigt fra folk med succes i startupmiljøet. Men det holder ikke helt. For hvad så bagefter pitchen? Hvad så, når du har forklaret dit produkt skarpt og fængende på 30-60 sekunder? Hvis ikke du har en effektiv salgstrategi, så er det svært at få gang i omsætningen.

Linjerne herover kunne man kalde et “hook”, hvis man lavede en elevator-pitch. Det er i hooket, du skal fange folks interesse. Herefter skal du fortælle om problemet, give løsningen og slutte af med at fortælle, hvor man er i sin udviklingen af løsningen.

Læs også: Product Hunt sender virtuelt pitch-værktøj på det internationale marked

Sådan en elevator-pitch kender stifterne bag hjemmesiden Pitcherific, Lauge Rasmussen og Anders Hansen, rigtig godt. Ud over at de har udviklet en online service, hvor man kan øve sig i sin pitch, så laver de også workshops i pitching. Men Pitcherific opdagede også, at det ikke var nok, at være gode til at pitche.

Problem: Manglede kompetencer til at komme i mål efter pitch

“En ting er at præsentere sit produkt klart og overbevisende. Noget andet er at få lukket et salg,” siger Anders Schmidt Hansen.

Stifterne af Pitcherific kan kalde sig selv pitching-eksperter. Gennem deres software kan man øve sig i at pitche til alt fra jobsamtaler til møder. Pitcherific udsprang af stifternes overraskelse over særligt tekniske iværksætteres svage pitch-kompetencer, da de i 2012 deltog i Startup Weekend i Aarhus. Med den skarpe pitch, kan man nemlig nå langt.

Men ud over at kunne pitche, så er der også nogle andre ting, der skal på plads for at skabe succes som idémager. Anders Schmidt Hansen indrømmer ærligt, at i de Pitcherific ikke er de fødte sælgere.

“Alt det der sker efter pitchen var nyt for os, da vi startede. Det var både nyt for os, hvordan man laver et salg, og hvad man gør op til et salg,” siger Anders Schmidt Hansen.

Løsning: imidt leverede økonomisk tilskud til slagscoaching

Siden 2012 har Pitcherific udviklet sig. Blandt andet med hjælp fra imidt, der er den fælles indgang til de midtjyske erhvervsfremme-tilbud. Her har de fået sparring om deres produkt og økonomisk støtte til ekstern salgscoaching.

Nu er Pitcherific ikke alene et onlineredskab, hvor du kan lave og øve dine pitch. De laver også workshops. Og gennem deres salgscoach er de blevet skarpe på deres målgruppe, og hvordan de får et salg igennem hos dem.

“Vi er ved at have ret godt fat på innovationsudviklings- og incubatormiljøet og er nu også begyndt at fokusere på virksomhederne,” siger Anders Schmidt Hansen.

Og så er vi nået til slutningen, hvor man i elevator-pitchen skal fortælle, hvad næste skridt er.

“Vi vil være et plugin til forberedelse af præsentationer. Vores software kan nemlig anvendes inden PowerPoint. Og det er helt klart virksomhederne, der har vores fokus lige nu,” siger Anders Schmidt Hansen.

Skriv et svar