Sommersæsonen i Danmark er alt for kort til blomsterplatformen Floragoras tålmodighed. Derfor har de netop lanceret platformen i en newzealandsk udgave. For når solen ligger i en iskold vandpyt i Danmark, står den højt i New Zealand.
Lyserøde bonderoser og storkenæb er på den newzealandske udgave af Floragora i højere grad skiftet ud med hortensia og lavendel, som er mere populære blomster end de danske kendinge. Men ellers er idéen det samme: Floragora er en deleøkonomisk platform for blomster- og planteentusiaster. Her kan man som bruger bytte, forære eller sælge blomster, frø eller løg.
“Jeg lancerede version et af Floragora i sommer. Det gik godt, og jeg ville gerne lave en version to af sitet. Men fordi sommeren var forbi på den nordlige halvkugle, kiggede jeg på en globus og besluttede mig for at prøve New Zealand,” siger Thomas Pedersen, der er stifter af Floragora.
Læs også: Dansk startup vil digitalisere staudebede og krydderurter
Der var tre faktorer, der afgjorde, at det blev New Zealand. Newzealænderne har en veludviklet havekultur, hvor små foreninger eksempelvis mødes, og de stoler på hinanden, og at man kan bytte fair. Desuden er det et land, hvor uligheden ikke er høj, så mange passer selv deres have fremfor at have havepersonale, fortæller Thomas Pedersen.
Soft launch i Danmark og hard launch i New Zealand
Lanceringen af Floragoras blomsterplatform i New Zealand er gået rigtig godt og bedre end i Danmark. Der er cirka kommet lige så mange brugere i New Zealand på fem dage som på fem måneder i Danmark. Det skyldes sandsynligvis, at der er lavet en langt mere intensiv launch i af sitet i New Zealand, fortæller Thomas Pedersen.
“Da jeg lavede første udgave af mit produkt, var jeg forsigtig, og jeg startede først i juli sidste år. I New Zealand lavede jeg en hard launch og er kommet godt ud i newzealandske medier fra begyndelsen,” siger Thomas Pedersen.
Læs også: Ekspert: Deleøkonomi er meget mere end skattesnyd og dårlige arbejdsforhold
Selvom markedet i New Zealand har været taknemmeligt og taget godt imod Floragoras blomterplatform, var det svært at få hul på markedet.
“For at få brugere i Danmark, smøgede jeg ærmerne op og ringede til folk, der i forvejen solgte planter. I New Zealand kunne jeg ikke ringe til nogen, så det var sværere at komme igang. Her brugte jeg i stedet nogle freelance databaser til at komme i kontakt med folk, der kunne blive betabrugere,” siger Thomas Pedersen.
Blomstermarkedet er større end taxa-markedet
Floragora er stadig i opstartsfasen, men der er et godt potentiale for den deleøkonomiske platform, mener Thomas Pedersen. Tal fra Ibis World bakker ham op. Hvis man kigger på det amerikanske marked, hvor det bilordningen Uber klarer sig godt, er markedet inden for taxa- og limousinekørsel faktisk kun halvt så stort som inden for planteskole- og blomstermarkedet.
“Det er faktisk et marked, vi godt kan komme til at tjene penge på, selvom der skal et stort antal brugere til, for at hele forretningen løber rundt. Men Customer lifetime value’en er lang, og brugere af vores platform kan potentielt være med på sitet i rigtig mange år,” siger Thomas Pedersen.
Læs også: Startup kombinerer vin og deleøkonomi i en kælder under Carlsberg
Efter lanceringen af sitet i New Zealand er planen at lancere i Australien, og hvis de kan nå det, vil Thomas Pedersen også gerne fortsætte på det europæiske marked i år. Her er det engelske havefolk en god kandidat til platformen.
