Arkiver

Kategorier

Sponsoreret indhold

For meget fleksibilitet i nutidens arbejde?

Erhvervslivet har de sidste 100 år haft en udvikling, som især har været tydelig at se på virksomheders interne strukturer og ikke mindst arbejdsmoralen. På trods af størrelse er det de færreste virksomheder i dag, som er bygget op med den klassiske bureaukratiske model, hvor hierarkiet er klart og tydeligt og rollerne på en arbejdsplads ikke er til at tage tvivl af. Dette medfører en større ansvarsfordeling, da autonomi bliver skubbet langt ud i de yderste led i virksomheden. I det fleste professionelle ører i det 21. århundrede har dette en positiv klang, men er der noget, vi overser?

Fleksibilitetens karakter

Det forventes af en medarbejder i det 21. århundrede at være fleksibel på samme måde som et træ, der kan bøje sig i vinden, men samtidig altid være robust nok til ikke at lade sig knække. Nutidens medarbejder skal altså være tilpasningsdygtig overfor konstant ændrende omstændigheder i arbejdet, dog uden at lade sig nedbryde af det. En jobtitel, der mestrer denne form for fleksibilitet, er Business Angel. I denne situation har man 100 procent selvstændighed, hvorfor man med den autonomi og frihed, der følger med, kan træffe valg, der imødekommer disse ændrende omstændigheder.

Litteratur af økonomen Adam Smith er den primære kilde til vores positive syn på denne måde at arbejde på, som kontrast til det til rutineprægede arbejde. Han udtrykte sin klare holdning til, hvordan et rutinepræget arbejde, a la samlebåndet under Fordismen, er fordummende, da arbejdets karakter her er ensartet og dermed ikke udfordrer medarbejderen. Dette kan der være noget om, men behøver et rutinepræget arbejde virkelig at være så sort på hvidt? Og har den høje forventning til fleksibilitet i arbejdet ikke også nogle negative aspekter?

Rutine som modsvar

Spørger man sociologen Richard Sennett, vil han ikke gemme på sin kritiske holdning overfor fleksibiliteten i den nutidige arbejdsmoral. Ifølge ham er dette lig med momentane impulser af kortsigtede handlinger, der fører til en nedsmeltning af individet. Han sætter pris på rutinearbejdets fordybelse og langsigtede horisont, som ikke ændrer sig konstant, men giver anledning til ekspertise, hvilket man kan benytte som fundament for videre udvikling af kompetencer.

Denne ”nedsmeltning af individet” er, hvad vi i dag kender bedst kender som stress. Det er et faktum, at man i dag har langt flere stressramte end den gang rutinearbejdet dominerede, hvilket understøtter Sennetts argument. Der findes mange arbejdere i dag, som ikke er robuste nok til konstant at bøje sig i vinden, hvorfor den positive holdning til rutinen er interessant. Man kan nemlig stille sig selv det spørgsmål, om det nutidige arbejdes kortsigtede og dermed overfladiske karakter er et særlig godt alternativ til et rutinearbejde, som man fordyber sig i og føler sig tilpas med.

Som leder kan det derfor være relevant at forsøge sig med at balancere mellem fleksibilitet og rutine hos sine medarbejdere, således at de undgår at blive stressramte og arbejdet samtidig ikke er for ensartet og derfor fordummende. Damask.dk, som blandt andet sælger Georg Jensen Damask håndklæder, er et godt eksempel på en virksomhed, der formår at gøre dette.

Det er dog værd at anerkende, at organisationers flade interne strukturer kommer fra et større udvalg af medarbejdere med gode uddannelser og dermed høj faglighed, som fortjener at kunne udnytte dette. På trods af dette er det dog et interessant spørgsmål, hvorvidt fleksibiliteten i dag har en negativ eller positiv indvirkning på individet komparativt med rutinen.

1 kommentar

Skriv et svar

%d bloggers like this: